Notat: Regeringens skoleudspil fejler
Seniorrådgiver, ph.d. Thomas Aastrup Rømer skriver om regerings skoleudspil “Forberedt på fremtiden 2”. Udspillet er solgt som et opgør med skolens målstyring, men fejler grundlæggende.
Resumé:
- Trods positive takter i revision af folkeskolens målstyring, ligger regeringens skoleudspil ideologisk i forlængelse af skolereformen fra 2013 og dermed af konkurrencestatens pædagogik.
- Udspillet er derfor en del af det opgør med skolens tradition, som 2013-reformen var et udtryk for.
- Dette viser sig særligt i udspillets mere konkrete forslag, herunder nednormeringen af historiefaget, etableringen af et nyt fag om job og karriere, forståelsen af målstyringen samt ønsket om mere erhvervs- og kompetenceorienterede skolebestyrelser.