Analyse: Skolens formålsparagraf har tabt betydning og indhold
Folkeskolen har siden 1814 haft en formålsparagraf. Den er siden vokset i omfang. Men den er samtidig blevet tømt for betydning. Der er kommet en splittelse mellem “formål” og “læring”.
Begrebet “læring” stammer fra en strukturmarxistisk tænkning, og er blevet styrende for folkeskolen. Det er en af årsagen til folkeskolens og det pædagogiske sprog aktuelle problemer. Ny analyse af ph.d. og seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer.
Resumé:
- Regeringen har åbnet en aktuel politisk diskussion om læringsmål. Det er positivt, men folkeskolens problemer ligger allerede i forståelsen af formålsparagraffen.
- Den forståelse er skolens rodnet, der former forståelsen af “læring” og “mål” i det hele taget.
- Et psykologisk-statistisk læringsbegreb har marginaliseret den pædagogiske tradition, som formålsparagraffen historisk har været forankret i.
- Det betyder, at formålsparagraffens ord og begreber
taber betydning og indhold. - Formålsparagraffen kan reelt bruges til at fremme formålets modsætning: en instrumentaliseret skole, der er fremmed for idealet om dannelse.
