Notat: Vi har behov for en folkelig fornyelse af velfærdssamfundet
I regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark formulerede SVM-regeringen en vision om at bevæge Danmark fra velfærdsstaten til velfærdssamfund med mere lokal frihed, selvbestemmelse og forandringskraft. Med udspillet til en reform af ældreområdet primo 2024 tager visionen form. Seniorrådgiver, dr.phil. Michael Böss argumenterer i dette notat for, hvordan en udvikling i retning af velfærdssamfund må være et centralt element i styrkelsen af det folkelige fællesskab i Danmark.
Kort resumé
- Notatet skildrer på baggrund af SVM-regeringens vision om et velfærdssamfund de udfordringer, velfærdsstaten står over for.
- En reform af velfærdsstaten må gøre op med idealet om velfærdsstaten som en konkurrencestat og i stedet sætte et grundtvigsk ideal om et stærk folkeligt fællesskab.
- Netop det folkelige fællesskab er i dag udfordret af en svækket social og kulturel sammenhængskraft.
- Reformen af velfærdsstaten kan beskrives som en bevægelse mod et velfærdssamfund, men vi må ikke tro, at civilsamfundet kan træde i stedet for staten.
- Også velfærdssamfundet har behov for en stærk stat.