Hvis det tyvende århundredes moralfilosofi skulle koges ned til blot to strømninger, så ville et par udmærkede bud herpå være den sproglige vending og den dydsetiske genkomst.
Den sproglige vending søgte at besvare moralfilosofiske spørgsmål ved at undersøge den sproglige mening i vores moralske ord, for eksempel ved at spørge, hvad sætninger som ”du bør gøre dette” eller ”dette er godt” overhovedet betyder.
Teoretikere som Alfred Ayer, Charles Stevenson og Richard Hare arbejdede i denne strømning, der nåede en kulmination i Hares The Language of Morals, udgivet i 1952, hvori Hare overordnet konkluderede, at moralske udsagn ikke var meget andet end ”universaliserbare” holdninger og instrukser. Sådan skriver Alexander Sokol. 

Anmeldelse
Årsskriftet Critique
15/04/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.

Cookie information

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.