Den universelle Tolstoj

Weekendavisens nylige interview med Gyldendals Simon Pasternak kan koges ind til to teser. Den første er, at der ikke findes et klart skel mellem partikulær og universel litteratur. Den anden er, at eftersom al litteratur altså er partikulær, så er det ønskværdigt at udgive litteratur fra et bredt spektrum af forfattere. Pasternak vedkender sig således, at dansk poesi i tiltagende grad er skrevet af minoriteter, der skriver om sig selv, men han benægter, at deres litteratur af den grund er mindre universel end Tolstojs litteratur om den russiske adel. For enhver, der både har læst Lev Tolstoj og for eksempel Caspar Eric, vil der være noget mistænkeligt over den påstand. Sagen er, at Pasternak på samme tid har ret og tager fejl. Han har ret i, at god litteratur fortæller historier, der forener noget partikulært med noget universelt. Caspar Eric skriver samtidig om at besidde et handicap og om kærlighed. Tolstoj skriver samtidig om at være russisk adelig og om menneskets åndsrejse. Tolstoj skrev herudover lige så åbenlyst om sig selv, som Caspar Eric og andre danske poeter gør. Pierre Bezukhov fra Krig og fred og Konstantin Levin fra Anna Karenina er Tolstojs alter egoer, og Ivan Iljitj fra Ivan Iljitjs død gennemlever ligesom Tolstoj en åndskrise fuld af fortrydelse, skriver Alexander Sokol. 

Kommentar
Berlingske
26/04/2024
Ingen digital udgivelse