Hvorfor får vi ikke børn?

Hver gang jeg er på landet med min kæreste, får jeg lyst til at købe en gammel ejendom med køkkenhave, hønsegård og grovkøkken – og få en flok dejlige børn. Jeg kan endda se det for mig:

Det romantiske kaos, legetøjet, de uanede mængder vasketøj, aftensmaden klokken halv seks, stilheden udenfor, den friske luft, haveidyllen, lykken over at have skabt nyt liv og freden. En mental kvartvejspension, hvor man endelig, efter mange års ungdommelig selvrealisering og higen efter det bedre, sænker skuldrene og siger »okay, nu er det det her, vi gør«.

Men hver gang jeg kommer tilbage til København, erstattes denne længsel efter det etablerede af vægelsind og rastløs tvivl. For kunne jeg tage fejl …? Skal vi egentlig have børn sammen? Kan jeg overhovedet få et spændende job, hvis jeg ikke bor i København? Er jeg færdig med at udleve min ungdom? Og hvad med alt det, jeg risikerer at gå glip af?

Men kunne det tænkes, at netop byen er blandt årsagerne til, at jeg i en alder af 27 endnu ikke har fået børn? Sådan spørger Signe Wolff Ravneberg.

Kronik
Weekendavisen
10/04/2024
Link