For et halvt år siden blev han Venstres leder – og siden er tingene gået fra ondt til værre. Er Troels Lund overhovedet den rette formand?

Det er en kendt kliché, at natten er mørkest før daggry. Men på mange måder var det den fornemmelse, man sad med, da Troels Lund Poulsen i november blev formand for et Venstre, der efterhånden var endt i en permakrise. Jakob Ellemann-Jensen havde åbenlyst ikke været det rette match. Strategisk vaklede det. Først havde han skærpet den liberale profil, dernæst forsøgt at samle blå blok og gøre Mette Frederiksen til yndlingsaversionen og omdrejningspunktet for den borgerlige valgkamp for så til slut at gå i regering med hende og Socialdemokratiet. To partier havde undervejs udklækket sig fra moderpartiet: Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Det så virkelig sort ud. Så sort, at det herfra kun kunne vende til det bedre. Ind kom Troels Lund Poulsen, driftssikker, erfaren, vidende. Han havde landmandsbaggrund og Venstredna, men også en datter i en vegetarisk Rudolf Steiner-børnehave. Måske var han lidt kedelig og administrationsagtig, men det kunne vendes til hans fordel.
Christian Egander Skov vurderer Troels Lund Poulsens første seks måneder som partiformand for Venstre.

Artikel
Jyllands-Posten
27/05/2024
Link