Da Karl den Store juledag 800 blev udråbt til ”romernes kejser”, blev kroningen dog foretaget af pave Leo III i Rom. Hermed fastslog paven, at selvom kejseren var rigets magthaver, var paven dets åndelige autoritet. Det betød, at selvom Karl den Store selv kunne vedtage rigets love, så var han nu som arvtager til det vestromerske kejserrige underlagt pavens autoritet.

I den nye politiske orden, som derved blev skabt, var kejseren – og de konger, som efterfulgte ham efter hans død i 814 – derfor ikke suveræne. Med kejser- og kongetitlerne fik de tildelt et omfattende religiøst og moralsk ansvar for deres folk. Sådan indleder Michael Böss denne kronik.

Kronik
Kristeligt Dagblad
03/06/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.

Cookie information

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.