Hvad ville Michael Böss mon mene om, at jeg gav interviewet en overskrift, som indikerede en politisk dødsdom over statsministeren, spørger jeg konverserende.

Vi er ved at sætte os til rette på min værts terrasse med kaffe, ostemadder og en voldsom sol, som pludselig beslutter sig for at fortrænge alle dagens bygeskyer.

Inden jeg tog den lange tur op til hans sommerhus på Fur, har vi kommunikeret lidt om interviewet på Messenger, så spørgsmålet om regeringens manglende livskraft er ikke hentet ud af det blå.

Historikeren, samfundsforskeren og forfatteren Michael Böss er en venlig mand klædt i sommerferieuniformens cowboybuks, blå poloshirt og sorte filttøfler. Mild og forklarende stemmeføring, men hvad han siger, er som at høre bedemanden sorgløst tage mål til dagens kiste.

»At det er slut for Mette Frederiksen? Jamen, der er der da for mig at se ingen tvivl om. Frederiksens æra er slut,« konstaterer Michael Böss og begrunder i få streger baggrunden for sin vurdering:

»Det er jo slet ikke gået, som hun havde tænkt og håbet. Under coronakrisen fik hun vælgernes tillid trods den meget heftige kritik fra borgerlige politikere, men hun har siden fatalt overvurderet, hvor meget den tillid kunne holde til. Hun troede, hun kunne bruge den samme krisetænkning til at begrunde SVM-regeringen, men beslutningen om at tage store bededag fra folk fik folkestemningen til at vende sig mod hende og hele SVM-regeringen.«

Læs Weekendavisens artikle om Michael Böss’ dom over SVM-regeringen.

Artikel
Weekendavisen
10/07/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.