Børnefamilier har trange kår i Danmark, færre af os får børn, og færre af os ønsker at få børn. Denne triade af fakta danner baggrund for den fertilitetskrise, som vi i flere år har forsøgt at udrede årsagerne til. Forklaringerne har spændt bredt over både faldende sædkvalitet, kønsdiskriminering samt urbanisering og individualisme. På det seneste har der været en forøget opmærksomhed på, at den mest fundamentale forklaring muligvis er politisk. Det er dette, som debatten om nedvurdering af omsorgsarbejde handler om. Denne debat handler om den påstand, at der lægges en uforholdsmæssigt tung arbejdsbyrde på forældre, og at denne arbejdsbyrde ikke anerkendes som tilstrækkeligt væsentlig. Samlet set betyder det, at det er selve udviklingen i samfundets strukturer, der gør det uattraktivt at få børn. Så vidt, så godt. Men hvorfor har vores samfund oplevet denne udvikling? Jeg påstår, at den mest grundlæggende årsag er en parallel forandring i selve vores liberale ideal.

Alexander Sokol skriver om liberalismens rolle i fertilitetskrisen i dag.

Kronik
Jyllands-Posten
11/07/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.