Familien er samfundets byggesten, dets fundamentale institution. Det kan vi i hvert fald godt lide at fortælle os selv. Men i løbet af det seneste års tid virker det som en, at en erkendelse har ramt den offentlige debat. Familien er belejret, både som begreb, ideal og som livsform.

Måske er det derfor, at vi er holdt op med at sætte børn i verden? Måske er det bare et udtryk for, at det moderne menneske prioriterer andre ting? Eller måske vil vi i virkeligheden gerne familien med dens væld af forpligtelser og mening?

En ting er sikkert, hver gang vi diskuterer familien, rejser det en mængde spørgsmål. For familien er på den ene side dybt personlig og privat. Den er et helle, hvor politikken ikke har noget at gøre. På den anden side er den netop en samfundsinstitution, hvor politikken har alt at gøre.

Den afvejning står centralt i en borgerlige tanke om familiens stilling i samfundet. Familiepolitik handler på en gang om grænser for politik og politikkens mål. Den handler om vores børn og derfor vores fremtid. Den handler om vores eget velvære, trivsel. Det gode liv.

22. februar 2025 inviterer vi til konferencen ”Har vi en fremtid efter familien?” Det bliver et møde mellem forskellige perspektiver, tilgange og vinkler på debatten om familien, hvor vi vil tage fat på en række af de spørgsmål, der er pakket ind i den aktuelle debat om familien som institution, rammen om det gode liv og den dystre demografiske horisont, der tegner sig for vores samfund.

Hvordan ser familien ud anno 2024, hvor er den på vej hen og hvad betyder det for samfundet? Ligger der en særlig kultur bag det forhold, at familie-idealet bliver trængt tilbage – måske endda en form for narcisisme. Og hvilken konsekvenser, samfundsmæssigt og økonomisk kan de demografiske følger af familielivets forandring få.

Ja, er der i det hele taget en fremtid efter familien?

Program
12.30 Velkommen og introduktion v. ordstyrer Isabella Arendt
12.45 Laust Hvas Mortensen: Husstande, familier og børn i Danmark
13.45 Pause
14.00 Eva Selsing: Frigjort til narcissisme
15.00 Kaffe og kage
15.30 Frede Vestergaard: Er demografien vores skæbne?
16.30 Pause
16.40 Panel med alle deltagerne

Om talerne:

  • Isabella Arendt er familiepolitisk rådgiver i Tænketanken Prospekt, skriver fast i Berlingske Tidende som familiepolitisk debattør.
  • Laust Hvas Mortensen er forskningsprofessor og ph.d. Han er tilknyttet Danmarks Statistisk og Rockwool-fonden, hvor han særlig har beskæftiget sig med familie og fertilitet.
  • Eva Selsing er filosof, klummeskribent ved Berlingske Tidende og sammen med Rune Selsing forfatter til bogen Den borgerlige orden (2022).
  • Frede Vestergaard er mangeårig journalist på Weekendavisen – nu emeritus – her har han skrevet om energi, miljø og økonomi. Han er uddannet cand.polit og har gennem året bidraget til en lang række andre aviser og tidsskrifter.

Praktisk information:

Tid: Lørdag d. 22/2-2025 kl. 12.30-17.30
Sted: Preben Hornung-stuen, Studenternes Hus, Frederik Nielsens Vej 2-4, 8000 Århus C
Pris: 125 kr. for abonnenter på Årsskriftet Critique. 175 kr. for ikke-abonnenter.
Prisen inkluderer deltagelse samt eftermiddagskaffe og kage. Der vil kunne købes øl og vand til billige penge under konferencen.
Middag koster 150 kr. Der vil kunne købes øl, vin og vand til middagen.

Konferencen er arrangeret af Tænketanken Prospekt i samarbejde med Årsskriftet Critique og Konservative Studenter på Aarhus Universitet.

Find din billet her.

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.