Er det så mærkeligt, at vælgerne vender eliterne ryggen?

Historien om det britiske og franske valg handler ikke om midtens og venstrefløjens styrke, men om en ideologisk omkalfatring, som blæser gennem Europa. Forstår man ikke det – vil man ikke forstå det – kan man ikke gøre sig håb om at begribe den politiske vending, som vi befinder os i. I Storbritannien samler interessen sig om årsagerne til Det Konservative Partis kollaps. Ser vi på valgresultatet, er der ikke megen tvivl: Blødningen til højre, til Farage og hans Reform-parti havde størst betydning for de konservatives implosion. Vælgerne gik til Reform, fordi de mente, at Det Konservative Parti under skiftende ledelser havde svigtet det mandat, som vælgerne havde givet dem. Politologen Matthew Goodwin har peget på , at det siden Brexit var lykkedes de konservative at skabe en ny vælgerkoalition. De havde forenet en tilpas stor del af partiets traditionelle kernevælgere, solid middelklasse i det sydlige England, med en tilpas stor del af nye vælgere i Nordenglands postindustrielle ødemarker. De utilfredse, hvide arbejdervælgere, som før havde stemt Labour, i en sådan grad at Nordengland blev betegnet som »den røde mur« .

Christian Egander Skov gør dom over det britiske og franske valg.

Kommentar
Berlingske
22/07/2024
Link