En velkendt tese om moderne kærlighed er, at det er svært for veluddannede kvinder at finde en ligeværdig partner. Ikke blot er der for få uddannede mænd til kvinderne, men de mænd, der kandiderer til at være kvindernes ligeværdige partnere, vil ikke engang stifte familie. Det er såkaldte ’Peter Pan’-mænd, som de blev kaldt i et interview med en amerikansk fertilitetsantropolog i Politiken for nyligt. Højtuddannede, velstillede og med et infantilt ønske om evig ungdom. Ved første øjekast ligner jeg en arketypisk Peter Pan-mand på en prik. Jeg er 40 år og ph.d.-uddannet. Jeg arbejder i finanssektoren. Jeg har ikke børn. Og for at det ikke skal være løgn, så er hovedårsagen til, at jeg ikke har børn, at jeg valgte det fra, da jeg for nogle år tilbage havde en kæreste, som var ivrig efter at stifte familie. Det perfekte billede på moderne egoisme, med andre ord. Marcia Inhorn, professor i reproduktionsantropologi ved Yale University, udråbte mænd som mig til et overset problem i fertilitetsdebatten. Hun sagde højt, hvad mange, især kvinder, tænker: Mænd som mig er problemet i moderne dating. Fra min synsvinkel ser sagen anderledes ud. Jeg kan på ingen måde genkende mig selv i det billede, som kvinder tegner af mænd som mig. Jeg forstår, at det for mange kvinder er ulykkeligt, at det ikke lykkes dem at stifte familie. Men de retter deres kritik det forkerte sted hen, og i den proces gør de mænd uret og undgår at konfrontere det virkelige problem, nemlig at vi lever i et samfund, der gør det uattraktivt at være en familie.

Alexander Sokol analyserer kærlighedsmarkedet mellem mænd og kvinder i nutidens Danmark.

Kommentar
Politiken
27/07/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.