Unge mænd bøder unødvendigt for, at unge kvinder favoriseres på arbejdsmarkedet
Unge kvinder stemmer rødt , unge mænd stemmer blåt, og hver femte unge mand vurderer, at ligestillingen er gået for vidt. Samtidig er der stadig flere mænd end kvinder i bestyrelser. Man kunne derfor fristes til at mene, som Karoline Haarder gjorde det i Berlingske 25. juli, at de unge mænd simpelthen tager fejl, og at ligestillingsagendaen stadig har rigeligt at arbejde for. Der er en forklaring på, hvorfor de unge mænd tænker, som de gør, på trods af at der er områder, hvor vi ikke har ligestilling. Forklaringen er, at ligestillingsagendaen påvirker generationerne forskelligt, og at vi er i gang med at købe hele samfundets ligestilling med de unge mænds livsvaluta. I Danmarks Statistiks tal – de seneste er fra 2021 – er 88 procent af alle bestyrelsesmedlemmer over 40 år. Størstedelen af disse er mænd. De har således allerede draget fordel af tidligere årtiers favorisering af mænd.
Kommentar
Berlingske
30/07/2024
Link