Optøjerne i Storbritannien antyder, hvor papirstyndt skellet er mellem orden og opløsning

Der er noget særligt urovækkende ved optøjer som dem, vi lige nu ser i Storbritannien. Jeg tror, at det netop er, at de finder sted i det offentlige rum. Det er gader, hvor mennesker har gået omkring og passet sig selv. Det er ved butikker, hvor folk har handlet så banale ting som aftensmad eller bleer. Det er i byer og kvarterer, som i det daglige netop er så dagligdags, at det halve faktisk kunne være nok. Men når horder af vrede briter tramper gennem gaderne, undersøger og overfalder folk med den forkerte hudfarve, angriber moskeer eller sætter ild til asylcentre – eller når maskerede indvandrerbøller benytter lejligheden til at mobilisere og gengælde utryghed med mere utryghed – viser det sig, at de selvsamme steder, hvor vores allermest almindelige dagligdag udspiller sig, med dæmonisk kort varsel kan ændre karakter. Omslaget føles voldsommere end noget, vi kender fra en ellers nok så svigefuld dansk sommer. Og pludselig bliver det trygge utrygt. Det velkendte bliver ukendeligt. Det hjemlige bliver fremmed. At se billeder og videoer fra optøjerne i Storbritannien antyder, hvor skrøbelig normaliteten er, hvor papirstyndt skellet er mellem orden og opløsning. Og når tanken har opholdt sig længe nok ved dette, springer den videre til den næste chokerende tanke, nemlig den, at orden, normalitet og alt det, vi tager for givet, til enhver tid kun hviler på to ben: magt og tillid.

Christian Egander Skov opsummerer den voldsomme situation med optøjer i Storbritannien.

Kommentar
Berlingske
12/08/2024
Link