Sådan redder vi konservatismen fra nostalgien

Hvad er konservatisme? Spørgsmålet er dybsindigt nok til, at det britiske konservative koryfæ Roger Scruton skrev en hel monografi om spørgsmålet, og det er forkætret nok til, at da Éric Ciotti, leder af det franske konservative parti Les Républicains, for nylig udtalte sig positivt om et samarbejde med det højrepopulistiske parti Rassemblement National, blev han prompte forsøgt smidt ud af partiet – en beslutning, der efterfølgende blev kendt ugyldig ved en domstol.

Episoden er sigende. Konservatisme beskyldes jævnligt for at flirte med politiske grupper, der har en bismag af racisme eller det, der er værre. Uanset om man mener, at den beskyldning er rimelig, så er den et problem for konservatismen. Beskyldningen antyder, at konservatisme både indeholder skidt og kanel – eller diplomatisk formuleret, både har styrker og svagheder – og hvis den skal aspirere mod en udvidet politisk rolle, så bør den adskille de to fra hinanden.

For Danmarks vedkommende giver en kursorisk gennemgang af konservativ litteratur en udmærket indførsel i konservatismens interesseområder. Konservatismen viser forsigtighed angående forandring og er samtidig knyttet til bestemte idealer. Den værner om familien, ægteskabet, sædeligheden, danskheden, modersmålet, kristendommen, traditionel kønsforståelse, karakterdyd og nationalt fællesskab, og den er jævnligt modstander eller kritiker af kulturradikalisme, identitetspolitik, liberalisme og indvandring.

Alexander Sokol har en artikel i Årsskriftet Critique, som baserer sig på et Prospekt-notat.

Tidsskriftsartikel
Årsskriftet Critique
01/10/2024
Link