I 2003 skete der en revolution. Revolutionen efterlod danske universiteter i en fundamental krise, hvis effekt var en kortslutning af den akademiske frihed og dennes omfattende tradition. Revolutionens indhold var en ny universitetsreform, som tog den faglige og institutionelle autoritet væk fra de videnskabelige samfund.

I stedet gav man magten til nye bestyrelser, hvor der var flertal af eksterne erhvervs- og organisationsinteresser, og man udviklede nye ledelsessystemer, der fik enorm magt over det videnskabelige liv. Nu skulle man have kontraktbaserede strategier, som flugtede med politiske og økonomiske interesser, og selv faste ansættelser blev løse. Sloganet var det forskrækkelige: ”Fra forskning til faktura”.

I denne artikel vil jeg beskrive universitetets kollaps som kundskabsinstitution. Jeg indleder med et afsnit om universitetsloven fra 2003 og dens effekter med et særligt fokus på Aarhus Universitets udvikling. Dernæst drøfter jeg DPU’s udvikling, og i et tredje afsnit giver jeg et bud på universitetets formål.

Længere forsknings- og formidlingsartikel
Årsskriftet Critique
16/10/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.