Det siges, at alle vil udvikling men ingen forandring. Selv om det for alvor ser ud til at regeringen har tænkt sig, at nu skal det være løgn. Nu skal det være anderledes.

Reformisterne er trukket i arbejdstøjet. Forandring er det, regeringen ønsker. Også inden for uddannelsesområdet. Og det sker ikke ved udvikling men ved afvikling. Bl.a. afvikling af 10. klasse i folkeskolen, som vi i Tænketanken Prospekt har kritiseret i anden sammenhæng, og afvikling af en række ungdomsuddannelser så som htx og hf. Ganske vist er det med htx ikke sagt direkte. Men hensigten er klar.

Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, vurderer at hele uddannelsesområdet, som vi ellers kender det, vil være totalt forandret den dag den nuværende regering træder af. Og det ser ud til at han får ret.

Schjørrings vurdering er fremsat i begyndelsen af oktober efter at regeringen fremlagde de udspil, der skal reformere landets ungdomsuddannelser og professionsuddannelser.

Reformisterne tager skridt for skridt retning mod en mere grundlæggende forandring af samfundet. Det handler konkret om, hvem der skal bestemmer, hvad den kommende generation skal med deres liv, og hvilke muligheder, vi skal give dem. Regeringen træder med andre ord ind i rollen som samfundsingeniør.

Meget er man i regeringen inden for uddannelsesområdet også allerede i mål med. Og hvis man når i mål med resten, vil uddannelsesområdet være totalt forandret, når denne valgperiode udløber.

Afviklingen af htx, hf og folkeskolens 10. klasse sker indlysende af økonomiske grunde, idet der skal tilsidesættes økonomi til en ny erhvervsrettet gymnasial uddannelse, der først og fremmest, kan vi forstå, skal være mere praktisk og erhvervsrettet end de gymnasieuddannelser, der udbydes i dag.

Der skal således ikke herske nogen tvivl om, at for Socialdemokratiet er der tale om en dybdegående kamp. Målet er forandring. Måske vil man gerne have den kommende generation til at vælge noget andet, end den selv ønsker.

’Er lyset for de lærde blot’, synger vi med Grundtvig. Det er et spørgsmål. Men det er det ikke for reformisterne, for dem er det en konstatering. Og derfor handler det om et opgør med de lærdes tyranni, som den lærde geograf og minister Kaare Dybvad Bek kalder det.

Umiddelbart er spørgsmålet om dette også er blevet Venstres projekt. Et folkeligt Venstre har traditionelt en anden tilgang. Også bonden skal omfattes af oplysning og dannelse. Og det er mere og andet end uddannelse.

I øvrigt agter regeringen tillige at hæve adgangskravet til det almene gymnasium. Flere undersøgelser viser, at det særligt vil ramme drenge samt børn med ufaglærte forældre og børn med anden-etnisk baggrund. For mange unge og deres familier er det en social milepæl at komme på det, vi normalt kalder gymnasiet. Det bliver sværere nu.

Det er dog kun mødt af ganske få protester. Indtil videre er det blot Det Radikale Venstre og gymnasieskolernes organisationer, der har taget til genmæle.

Det Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, beskylder generelt regeringen for at skabe et A-hold og et B-hold. Men her er det så, at undervisningsminister Mattias Tesfaye siger, at regeringen med det nye epx-gymnasium netop giver alle mulighed for at komme på A-holdet med dertilhørende fester og studenterhue.

Nu venter forhandlingerne med de andre partier. Det må vi gå ud fra, selv om regeringen vel sagtens er enig med sig selv og har et flertal.

Der er formelt flere forskellige forhandlingsspor. Uddannelsesminister Christina Egelund skal forhandle den del, der handler om professionsuddannelserne, mens undervisningsminister Mattias Tesfaye skal lede forhandlingerne om ungdomsuddannelserne.

Christina Egelund er allerede under kraftig beskydning for universitetsreformen. Og det er der flere gode grunde til. Det handler om landets eneste ’råstof’.

Det kan være fornuftigt fra tid til anden at skære ind til benet, at forandre for at bevare. Men det er alt andet end fornuftigt at skære i selve benet. Specielt når det er det, vi står på.

Videre har reformen af professionsuddannelserne og erhvervsakademierne mange interessenter. Så der er i hvert fald lagt op til debat. Om uddannelsesministeren får det svært er langt fra sikkert. For måske har et nyt flertal manifesteret sig i dansk uddannelsespolitik. Bestående af regeringens 3 partier samt Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Disse 5 partier har alle været med i såvel universitetsreformen som folkeskolereformen. Og det virker som om, at man også ønsker at indgå forlig om de nye reformer uden de store protester. Socialistisk Folkeparti tilslutter sig måske også.

Endelig er det interessant, hvad Det Radikale Venstre gør. For sammen med Socialdemokratiet har partiet været fast forligspartner i udviklingen af dansk uddannelsespolitik i mere end 100 år. En eventuel konfrontation med Socialdemokratiet er derfor både historisk interessant og interessant i forhold til regeringsdannelse på den anden side af det kommende folketingsvalg.

I denne dobbelte udgang står tillige Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti. Der kunne være en forventning om at disse to partier har højere ambitioner end de fremlagte reformers uddannelsesnivellering. Og at netop disse to partier ikke ønsker at flå valget og ansvaret ud af hænderne på den kommende generation af unge. Svar på de forskellige spørgsmål får vi på et tidspunkt. Selv om statsministeren ikke ligefrem omfavner Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti, så får de sandsynligvis muligheden for at lægge stemmer til en mere grundlæggende forandring af uddannelsesområdet og samfundet.