Mennesket dannes i vekselvirkning med verden. Det er essensen i karakterdannelsen

Den hollandske filosof, Gert Biesta, har i et essay i RÆSON d. 16/10 kritiseret begrebet karakterdannelse. Kritikken føres både i almene vendinger og i forhold til begrebets konkrete engelske og danske udgaver, herunder det nye Center for Karakterdannelse (CFK).

Jeg har selv i mange år været glad for Biestas arbejde, dog ikke ukritisk. Jeg har især været glad for hans kritik af læringsbegrebet, for hans insisteren på pædagogikkens sprog, og for hans brug af pædagogisk filosofisk teori, men jeg har også kritiseret ham for at have et for kompliceret forhold til dannelsesbegrebet, som han både er imod og på en måde forudsætter (Rømer 2021). Biestas aktuelle kronik bekræfter denne lidt paradoksale teoretiske situation.

I det følgende vil jeg argumentere for, at Biesta tager fejl i sin kritik, endda på hans egne præmisser, hvilket vil sige, at han efter min opfattelse faktisk går ind for karakterdannelse, selv om han hævder det modsatte.

Thomas Aastrup Rømer i RÆSON.

Artikel
RÆSON
19/11/2024
Link