Tillidsforskud

Af Søren Peter Hansen

Måske har man hørt om arveforskud? I så fald handler det gerne om noget materielt.

Tillidsforskud er noget andet. Det handler om noget eksistentielt. Det ene udelukker ganske vist ikke det andet.

Men det er måske nemmere at få et tillidsforskud end et arveforskud. Det er i hvert fald en bedre gave. Og har man ikke fået et tillidsforskud, har man det til gode eller også skylder man sig selv at kontrollere alle konti.

Et tillidsforskud fx til ens børn og siden til ens svigerbørn og børnebørn er en forudsætning for deres personlighedsudvikling. Videre er et tillidsforskud tillige selve tillidsdannelsen, det at have tillid og tiltro til barnet, til den unge der styrker den enkeltes tro på sig selv.

Tillidsforskud er ikke kun godt i det primære fællesskab som familien er. Det er også godt i andre meningsfulde fællesskaber, vi som mennesker indgår i. For når vi hver og en har følelsen af at have været inddraget, i løsningen af et problem, kommer vi ud med styrket selvtillid. Tillid som vises virker selvforstærkende. At vise tillid fremkalder nemlig en ansvarsfølelse, som søger at retfærdiggøre tilliden.

Giveren (af tillid) føler sig bekræftet af modtageren, og tilliden vokser videre hos begge parter. Og så kan alt ske.

Det begynder første gang jeg siger til dig: ”Jeg har tiltro til dig som menneske”.

Herved indlader jeg mig på at åbne mig, fordi jeg har tillid til dig, fordi jeg tror på dig. Dette er ikke noget, jeg siger. Det er blot noget, jeg gør.

Til en tillidsfuld omgangstone med hinanden hører også det at reflektere. Og til en begyndelse måske en refleksion over at tillid er en ressource, som forøges ved anvendelse.

Sæt i gang!

Dato: 25/11/2024

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.

Cookie information

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.