Han har lovet at sige “Gud bevare Danmark”. Men hvad bør kong Frederik ellers nævne i sin første nytårstale? Her er fire forslag.

Eva Tind : Retten til at kende sin historie.

Fordi Kongen er en foregangsperson for Danmark og danskhed, synes jeg, han bør tale om, at ikke et eneste barn i Danmark skal vokse op uden sin personlige historie. Og at vi som nation ikke må bakke op om hverken folkemord eller krænkelser af menneskerettigheder. Heller ikke de krænkelser, der sker i Danmark. Det udhuler vores retssamfund og følelsen af at være forbundet med hinanden.

Alle har ret til at kende deres historie. Også børn, der har været udsat for adoption. Hvis vi mister forbindelsen til vores egen historie, mister vi også forbindelsen til den store fælles historie – den, der skaber forståelse for hinanden og fællesskabet, og som gør, at vi passer på hinanden. Uden den er der kun krig og kaos.

Vi har et ansvar for den tankegang, vi giver videre til vores børn. At sætte børn i verden og fratage dem rettigheder, vi selv har, er ikke at sætte os i deres sted, men kun i vores eget. Det er ikke en menneskeret at få et barn, men det er en menneskeret at kende sin historie.

I denne artikel i Kristeligt Dagblad giver
programleder, Christian Egander Skov, sit bud på, hvad Kongen bør sige i sin første nytårstale.

Artikel
Kristeligt Dagblad
29/12/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.