Danske kvinder fødte i 2023 lige under 1,5 barn i snit. Og det er under de 2,1 barn, der skal til, for at en population kan opretholde sig selv.

I juni 2024 viste en fremskrivning fra Danmarks Statistik, at der ville ske en lille stigning i fertiliteten til 1,6 barn pr. kvinde i år og 1,7 barn de kommende år.

Fakta er dog at vi har kurs mod færre børn end fremskrivningen forudsagde. I årets første 9 måneder er der født 539 færre børn end i samme periode sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ganske vist forholder det sig sådan, at Danmark er et af de lande, der har sat fertilitet på den politiske dagsorden, fx ved at tilbyde gratis fertilitetsbehandling til at få barn nummer to. Det var næsten hovedbudskabet i statsministerens nytårstale 2024.

Spørgsmålet er om dette tiltag for alvor rykker.

Måske skulle vi også interessere os for, om vi har et samfund, som giver mulighed og lyst til at få børn.

Vi bør blandt andet blive klogere på de biologiske årsager til barnløshed og de demografiske fremskrivninger. Vi bør via diverse analyser kunne blive klogere på de strukturer, som betyder, at der fødes færre børn.

Ergo: Hvordan forklarer vi det dalende fødselstal?

På baggrund af international forskning kan man umiddelbart pege på følgende forhold:

For det første er et forhold en intensiveret og præstationsorienteret arbejds- og familiekultur. I lande med en arbejdsintensiv kultur falder fertiliteten mest.

For det andet er et forhold en strukturel forskelsbehandling. Kvinder med børn får statistisk mindre i løn, mindre i pension og har sværere ved at blive forfremmet.

For det tredje er et forhold et ændret værdisæt. Tilsyneladende er der dem, som fravælger børn, fordi de ikke kan se det at få børn som noget, der gør dem til mere hele mennesker.

Og endelig for det fjerde er et forhold, at flere begynder at overveje, om de skal have børn på grund af kriserne i vores tid, specifikt klimakrisen.

Det store spørgsmål er selvfølgelig hvad vi som samfund bør gøre. Uvilkårligt, som det vel også fremgår af det foregående, rejser der sig yderligere spørgsmål og problematikker samt behov for analyser.
Når fertilitet er kommet på den politiske dagsorden, kan det først og fremmest skyldes at den faldende fertilitet ses som et problem. Og et sådant problem kan anskues fra såvel en politisk som en folkelig vinkel.

Et dalende fødselstal kan økonomisk-politisk betyde mindre arbejdskraft. Og det kan medføre et behov for import af arbejdskraft. For at sige det ligeud.

Når det er sagt bør vi tale om, hvilket samfund, vi får, hvis der bliver flere ældre og færre unge.
Og derfor er det vel også på tide at vi taler om, hvilke rammer der bør være i vort samfund, som skaber mulighed og lyst til at få børn.