I forvalterens perspektiv
Hvidbog om arrangementer
Tænketanken Prospekt har i projektet ’I forvalterens perspektiv’ i 2024 afholdt en række arrangementer, foredrag, talks og andet.
Arrangement 1: Få styr på dit aftryk – træn Trash Workout
Arrangement 2: Få mere ud af det tøj, du allerede har i skabet!
Arrangement 3: Find luksus i en gulerod – lav bæredygtig gourmet
Arrangement 4: Atomkraft – fremtiden?
Arrangement 5: En tour-de-force i biodiversitet: Fra krise til handling
Arrangement 6: Når bæredygtighed og trivsel går hånd i hånd
Arrangement 7: Konference: I forvalterens perspektiv – den grønne dagsorden

Arrangement 1: Få styr på dit aftryk – træn Trash Workout
29. januar 2024
En spændende workshop med svar på, hvordan du helt lavpraktisk griber det an med bæredygtighed og grøn omstilling. Det kan fx være, når det gælder madlavning, ferie, fritid, tøj, landbrug, transport, genbrug og skrald.
Formålet er at konkretisere forbrugeraktivisme, således man kan gå fra “at skulle gøre noget for klimaet” til at have en meningsgivende plan, som trækker klimahandling ned på jorden og ind i hverdagen. Workshoppen giver lavpraktiske tips til hverdagen, men du får også redskaberne til at danne dig et køligt overblik, så det bliver nemmere at navigere i bæredygtigheds-snakken, hvor aftrykket kommer fra, og hvor det giver mening at tage fat.
Workshoppen indeholder en let, overskuelig 4-ugers handlingsplan med grønne vaner og øvelser. Du møder pioneren Gittemarie, som gør det nemt, tilgængeligt og ligetil at gøre en forskel i hverdagen.
Arrangør: Tænketanken Prospekt i samarbejde med FOF og Godsbanen i Aarhus.
Om leder af workshoppen Gittemarie Johansen – etisk influent under navnet Gittemary. I 2015 skiftede Gittemarie impulskøb, modeuge og must-haves ud for en zero waste og plastikfri livsstil. Nu laver hun inspiration, opskrifter og guides til, hvordan man kommer i gang med at reducere skrald og finde ikke-materialistiske værdier. Hun har holdt foredrag om bæredygtighed og forbrugeraktivisme siden 2016.
Gittemarie er forfatter til bøgerne Bæredygtig Badass– En zero waste livsstilsguide (2020) og Bæredygtig Gourmet – Plantebaseret festmad uden spild (2023).
Om arrangementet: Få styr på dit aftryk – træn Trash Workout knytter an til Godsbanens totalinstallation ‘Is this tomorrow’ af Benedikte Bjerre.

Arrangement 2: Få mere ud af det tøj, du allerede har i skabet!
26. februar 2024
Har du et skab fuld af tøj, men intet at tage på? Kom hjem med konkrete stylingmetoder og idéer til, hvordan du kan få mere ud af det tøj, du allerede har i dit skab. Det mest bæredygtige stykke tøj er nemlig dét, du allerede har! Træd ind i ”slow fashion”-universet og lær, hvordan du kan få glæde af at kombinere personlig stil med ansvarligt forbrug.
Arrangør: Tænketanken Prospekt i samarbejde med FOF og Godsbanen i Aarhus.
Om oplægsholder Signe Hansen Glud – tidligere tøjdesigner og arbejder i dag som certificeret stylecoach og farvekonsulent. Hun har over 350.000 følgere på YouTube og Instagram, hvor hun siden 2016 har inspireret sine følgere til mindre og bedre tøjforbrug og givet idéer til at få mest muligt ud af det tøj, man allerede har i skabet.
Om arrangementet: Få mere ud af det tøj, du allerede har i skabet! Knytter an til Godsbanens totalinstallation ‘Is this tomorrow’ af Benedikte Bjerre.

Arrangement 3: Find luksus i en gulerod – lav bæredygtig gourmet
4. marts 2024
Hvordan du kan få mest muligt ud af dine råvarer, og hvordan man får de grønne vaner med ind i højtiderne.
Bæredygtige køkkenvaner og grøn mad behøver ikke være på bekostning af kvalitet eller velsmag. Kom og få tips til at minimere madspild, og hvordan du bedst kan udnytte de lokale sæsonvarer.
I foredraget får du masser af jordnære tips til lækker grøn hverdagsmad og inspiration til bæredygtig gourmet, som alle kan være med på.
Arrangør: Tænketanken Prospekt i samarbejde med FOF og Godsbanen i Aarhus.

Om foredragsholder Gittemarie Johansen – etisk influent under navnet Gittemary. I 2015 skiftede Gittemarie impulskøb, modeuge og must-haves ud for en zero waste og plastikfri livsstil. Nu laver hun inspiration, opskrifter og guides til, hvordan man kommer i gang med at reducere skrald og finde ikke-materialistiske værdier. Hun har holdt foredrag om bæredygtighed og forbrugeraktivisme siden 2016.
Gittemarie er forfatter til bøgerne Bæredygtig Badass– En zero waste livsstilsguide (2020) og Bæredygtig Gourmet – Plantebaseret festmad uden spild (2023).
Om arrangementet: Find luksus i en gulerod – lav bæredygtig gourmet er arrangeret i anledningen af Godsbanens totalinstallation ‘Is this tomorrow’ af Benedikte Bjerre.

Arrangement 4: Atomkraft – fremtiden?
30. april 2024
Atomkraft er genstand for heftig debat i Danmark og resten af Europa. Nogle lande – eksempelvis Tyskland – har lukket atomkraftværker, mens andre åbner nye. Debatten udvikler sig i takt med, at udviklingen i forskningen på området tillader for innovative teknologier, der har potentialet for at skabe en grønnere hverdag for os alle.
Men hvad er op og ned i atomkraft? Og hvad er mulighederne og begrænsningerne? Disse spørgsmål vil Hans Otto Uldall Fynbo, professor ved Institut for Fysik og Astronomi, besvare.
Arrangementet afholdes i samarbejde med tænketanken Prospekt.
Hans Otto Uldall Fynbo er Professor v. Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Han har været ansat ved Aarhus Universitet siden 2010 og har været lektor ved Institut for Fysik og Astronomi i alle årene. Som professor forsker han i egenskaberne af lette atomkerner med særligt fokus på atomkerner, der er afgørende for processer i stjerner og stjerneeksplosioner.

Arrangement 5: En tour-de-force i biodiversitet: Fra krise til handling
4. november 2025
Vi hører mere og mere om biodiversitet, og om hvordan verdens natur er på vej en tur i skraldespanden. Vi har nemlig stablet en masseuddøen på benene, og alt vores naturødelæggelse, forurening, overfiskeri og udledning af drivhusgasser kan ende med at give gevaldigt bagslag, idet det er svært at bo på en død planet.
Det er noget af det, Alexander Holm vil fortælle mere om, i denne tour-de-force i naturlandskabet. Du bliver klogere på biodiversitet som begreb, hvorfor det er så vigtigt og de alarmerende faktorer, der fører til naturkrisen. Vi snakker både om verdens økosystemer, og om den brændende platform herhjemme i Danmark, hvor naturen ikke ligefrem er til et 12-tal.
Men fortvivl ikke! Der er en masse problemer, men der er også en masse løsninger. I dette foredrag vender vi begge dele, så vi ikke går derfra med tårer i øjenkrogen, men snarere med blod på tanden og et stykke med håb i kroppen. Gennem en blanding af oplysning, inspiration og praktiske eksempler giver Alexander Holm os redskaber til at forstå og tackle biodiversitetskrisen.
Om Alexander Holm
Alexander Holm er aktiv debattør, konsulent og uddannet biolog med speciale i naturbeskyttelse. Han står bag Danmarks mest populære podcast om biodiversitet, klima og grøn omstilling, Den Dyriske Time, hvor ugens vigtigste historier fra den grønne frontlinje bliver vendt og drejet. I podcasten har han desuden landets førende eksperter på natur, klima og bæredygtighed på besøg.
Alexander Holm er forperson i Arternes Forening, der samler penge ind til at beskytte verdens biodiversitets-brændpunkter. Og med sin bror har han et snedkerfirma, der laver møbler af kasseret træ og donerer noget af overskuddet til opkøb af skov i Ecuador, Nicaragua og Papua Ny Guinea.
Han er eksperten som medier mere og mere vender sig mod, når de skal have. Han er vokset op på en lille bondegård, og han lever et simpelt liv, men kan godt lokkes i et jakkesæt, hvis situationen kræver det. Han formidler sit stof med humor og nærhed, og sætter sig ind i den respektive situation så deltagerne både provokeres, underholdes og bliver oplyste.
Arrangør: Tænketanken Prospekt i samarbejde med FOF og Godsbanen i Aarhus

Arrangement 6: Når bæredygtighed og trivsel går hånd i hånd
18. november 2024
Hvordan skaber vi fællesskaber, hvor miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd med en højere grad af personlig trivsel? Dét gør ekstern lektor ved Aarhus Universitet Simon Elsborg Nygaard, os klogere på.
Med afsæt i bæredygtighedspsykologien tager Simon dig på berigende rundtur i spørgsmål som:
Hvad er bæredygtig og regenerativ trivsel – og hvorfor kan de være gode mål for personlig og samfundsmæssig udvikling?
Hvordan muliggør vi, at mennesker kan leve gode liv og arbejdsliv indenfor rammerne af én jordklode?
Hvad kan du selv gøre i dit liv og arbejdsliv for at øge trivsel og bæredygtighed?
Hvordan skal vi indrette byer, boligområder og fællesskaber, for at det lykkes?
Simon guider os gennem aftenens temaer med psykologisk viden, fx om årsagerne til livskvalitet, motivation og adfærdsforandringer. Gennem bæredygtighedspsykologien gør han det muligt at komme med nye og innovative svar på spørgsmål om, hvordan vi kombinerer en høj grad af trivsel og livskvalitet med at leve indenfor rammerne af én jord.
Aftenen gør dig ikke alene klogere på bæredygtighedspsykologi samt bæredygtig og regenerativ trivsel – du bliver også bedre til at fremme trivsel og livskvalitet i dit eget liv.
Om Simon Elsborg Nygaard
Simon er selvstændig psykolog siden 2016 og ekstern lektor på Aarhus Universitet og SDU. Han har lavet Danmarks første ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel.
Simon begyndte med spørgsmålet om, hvordan vi skaber det gode samfund og liv. Det gik imidlertid hurtigt op for ham, at trivsel og bæredygtighed på mange måder er hinandens forudsætninger, særligt når man kigger frem i tiden.
Arrangør: Tænketanken Prospekt i samarbejde med FOF.

Arrangement 7: Konference: I forvalterens perspektiv – den grønne dagsorden
19. november 2024
Tænketanken Prospekt inviterer til en inspirerende konference på Vartov i København, hvor vi i forbindelse med projektet “I forvalterens perspektiv” udforsker, hvordan vi kan omdanne dommedagsretorik til motiverende handling i klimakrisen.
I en tid, hvor klimadebatten ofte præges af skræmmende sprogbrug, vil konferencen belyse, hvordan virksomheder aktivt kan gribe den grønne dagsorden an og implementere handlinger, der gør en forskel. Du vil blandt andet møde klimapsykolog Solveig Roepstorff, som vil dele sin indsigt i hvordan den barske klimaretorik kan føre til handlingslammelse fremfor motivation. Der vil være rig mulighed for samtaler og debatter om, hvordan vi kan finde en balanceret tilgang, der fremmer positiv handling og samarbejde.
Program for konferencen:
11:00: Velkommen og introduktion ved direktør for Prospekt, Søren Peter Hansen
11:15: Oplæg ved klimapsykolog Solveig Roepstorff, som vil forklare de psykologiske faktorer, der påvirker vores handlinger i forhold til klimaet.
11:50: Oplæg ved Jesper Rønn Kristiansen, projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling, der deler sine erfaringer om kirkens transformation.
12:20: Frokostpause.
12:50: Oplæg v/ Alexander Søndergaard – SMV Danmark
13.10: Oplæg v/ Hasse Bonde-Sterup – Sinatur, Haraldskær
13.30: Oplæg v/ Susanne Guldager- La Fremme Rousse
13.50: Oplæg v/ Kirstine Skov og Jakob Vest Arler om Råstof-initiativet.
14:05: Kaffepause.
14:25: Paneldebat med blandt andre klimaordfører fra Konservative Frederik Bloch Münster, dagens oplægsholdere og repræsentanter fra flere ungdomspartier.
15:15: Afslutning og opsummering af dagen.
15:30: Tak for i dag.
Arrangør: Tænketanken Prospekt. Arrangementet er støttet af Grundtvigsk Forum og KR Foundation.
Tid: 19/11 2024 kl. 11.00-15.30
Sted: Grundtvigsk Forum, Varnov, Farvergade 27, 1463 København K
Pris: Gratis

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.