Inden længe præsenterer Trivselskommissionen sine anbefalinger, der skal understøtte børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod. Men det er afgørende, at kommissionen overvejer, hvordan den bruger sin taletid, og sikrer en afbalanceret fortælling. Grunden er såre simpel, vi må undgå at lade os overvælde af et ensidigt billede af, hvor dårligt næste generation har det – for virkeligheden er altid mere kompleks.

Det viser et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, skrevet af Alexander Sokol, ph.d. og rådgiver. Notatet illustrerer, hvordan forskere når til modsatrettede konklusioner om mistrivselskrisen – og hvorfor dette bør være i fokus.

”Der har været en tilbøjelighed til at hæfte sig ved andelen af unge, der mistrives. Ræsonnementet har været, at hvis det er højt, er det et problem, og hvis det er lavt, kan vi slappe af. Men det er et dårligt ræsonnement. Vi bør ikke blot hæfte os ved antallet af unge med problemer, men også ved det samlede risikobillede. Hvis vi venter med at handle, indtil antallet af unge med dårlig trivsel eksploderer, så reagerer vi for sent,” konkluderer Alexander Sokol.

Hurtigt resumé:

  • Over de seneste år har både undersøgelser, bøger og medier rapporteret, at børn og unges mistrivsel er i kraftig stigning.
  • Forskellige forskere har draget varierende konklusioner om mistrivslens omfang, og senest har de to danske forskere Lars Qvortrup og Karen Wistoft vurderet, at mistrivselskrisen er overvurderet.
  • Evidensen understøtter Qvortrup og Wistofts konklusion, men selv om vi ikke har endeligt bevis for en omfattende krise, så peger en række indikatorer på forhøjede risici for børn og unge, med klare kandidater for årsagerne til mistrivslen.
  • Almindelig rettelig omhu tilsiger derfor, at vi som samfund bør skride til handling.

Læs notatet her

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.