Hvidbog med netværksmøder om den grønne dagsorden
I forvalterens perspektiv
Hvidbog med netværksmøder om den grønne dagsordens emner
Tænketanken Prospekt har i projektet ’I forvalterens perspektiv’ i 2024 afholdt en række netværksmøder om den grønne dagsordens emner med en række ungdomspolitiske organisationer: Konservativ Ungdom (KU), Venstres Ungdom (VU), Liberal Alliances Ungdom (LAU), Unge Moderater (UM), Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), DanmarksDemokraternes Ungdom (DDU) og KristenDemokraternes Ungdom (KDU).
Netværksmøder har været afholdt som fysiske møder i København, Odense, Aarhus og Aalborg samt et opfølgende onlinemøde, således har alle ungdomsorganisationer deltaget i et eller flere møder alt afhængigt af hvad der har været muligt for den enkelte ungdomsorganisation.
—
1) Klima – overordnet
Konservativ Ungdom (KU)
Det vigtigste ift. den grønne omstilling er, at det skal være markedsdrevet. Vi skal have mere innovation, iværksætteri og mere fri forskning.
–
Pga. bureaukratiske tilgange er det i teorien demokratiet og bureaukratiet, som sætter en stopper for den grønne dagsorden. Bæredygtighed er hvordan vi på den mest bæredygtige måde kører vores fødevareproduktion. Det er vigtigt at adskille klima og bæredygtighed, selvom de harmonerer med hinanden. Hele den grundlæggende konservative tanke går på at vi overholder generationskontrakten. Kloden skal viderebringes i bedre stand, end vi selv modtog den i. Arv og miljø ift. individ og sammenhæng mellem familier og forbrugsvaner. Vi skal se på generationsleddet – vores generation er mere veloplyste og nytænkende. Man kan godt lære sine forældre nye vaner, men det skal være op til den enkelte, hvad de gerne vil spise.
–
Det er forkert kun at fokusere på CO2 pr indbygger. Vi skal se mere på CO2 niveauet som et hele. Den grønne omstilling kommer aldrig til at lykkes hvis den skal ske på bekostning af vores levestandard. Grunden til at vi går ind for den grønne omstilling er etisk – det er generationskontrakten. Vi skal efterlade et bedre samfund. Det er også det konservatismen handler om i sin grundessens: at skabe et bedre samfund.
–
Det vigtigste er at finde balancen mellem hvad staten skal styre og hvad befolkningen og erhvervslivet skal tage ansvar for. Vi skal skabe gode rammer for at skabe en markedsdrevet omstilling, hvor det giver mening for både virksomheder og forbrugere at omstille sig.
–
Det globale udsyn er vigtigt. Man kan godt tale om det principielle, men man bør fokusere på effektiviteten. Vi har tendens til at glemme det globale element i Danmark – kan vi for eksempel eksportere gode løsninger? Vi skal også implementere cirkulær økonomi på europæisk plan, genbruge materialer og ressourcer. Vi skal også huske de store visioner, og ikke kun tænke på hvad der er praktisk lige nu og her. Jeg tror det vigtigste er at holde fokus på hvor vi kan hente flest muligt udledninger. Det vigtigste er at vi eksporterer grønne løsninger til lande, der ikke har råd til grøn omstilling – igen, det globale perspektiv.
–
Venstres Ungdom (VU)
Markedsdrevet. Skal gå hånd i hånd med den enkeltes behov. For både unge, ældre og alt derimellem. Vi skal have mere grøn innovation. Det skal være praksisnært og være gennemtænkt. Folk bliver nødt til at omstille sig og leve på en anden måde, men uden at de mister det frie valg.
–
Unge Moderater (UM)
At vi får flere naturbaserede løsninger ind, f.eks. i den måde vi laver klimaløsninger på. Naturen skal gøre det, den er bedst til – så som at aflede vand. De storme vi har, er symbolske for at vi har glemt, at det ikke er nok bare at bygge et højere dige – vi skal bygge innovativt og cirkulært i stedet. Cirkulære fællesskaber er vigtige ift. fremtiden. Vi kommer ikke til at løse alle klimaproblemer ved bare at fokusere på økonomi – vi skal fokusere på mennesket. Der skal være et opgør med vækstbegreberne. Må ikke være vækst for vækstens skyld.
–
Vi taler meget om 2030 og 2050 mål, men ikke så meget hvordan det bæredygtige samfund ser ud. Vi skal spørge os selv: hvordan skal det se ud, og hvordan er det bedre end det vi har i dag? Diskussionen om den grønne omstilling skal kobles sammen med ”det gode samfund i højere grad”. Vi skal have en bedre og mere formuleret idé om HVAD det så er for et godt samfund vi vil hen til
–
Klimaet og biodiversitet er meget vigtigt. Vi er derfor også meget stolte af trepartsaftalen, som sætter fokus på mere vild natur.
–
Liberal Alliances Ungdom (LAU)
Det vigtigste ift. den grønne dagsorden er klimaet og dets tilstand.
–
Dansk Folkepartis Ungdom (DFU)
Der er stor skepsis fra højrefløjen – delvist grundet mistillid til videnskaben. Meget af det klimamæssige der sker, skyldes dårlig politik. Der laves dårlige løsninger for at fremme biodiversitet (rewilding), som har lav effekt. Tingene kan tage fejl. Måske også mistillid til at tingene kommer til at fungere optimalt – hvis det hele bliver styret fra Christiansborg, så er der mistillid fra nærområdet. Meget begejstret for biogasanlæg, fordi der er mere samarbejde med lokalsamfundet. Vi har videnskaben på plads, men vi har ikke helt matematikken endnu – f.eks. ift. landbruget, om økologisk eller konventionelt er bedst, fordi begge har fordele og ulemper. Der er også en tredje type landbrug, som også har fordele og ulemper. Det er svært at gennemskue, hvad der er bedst. Vi skal i hvert fald gøre noget for at redde klimaet.
–
Generelt skal de gode idéer og innovation bære en grøn omstilling.
–
2) Energi
KU
Vi skal undersøge alternative energiformer, fx atomkraft.
–
Der er for mange bureaukratiske processer forbundet med opsætning af vindmøller. Det kan også ses ift. solceller, som kan gå imod diverse lokalplaner.
–
Elbiler er totalt misforstået. De er ikke så bæredygtige i deres metalkrav. De forurener stadig, bare på en anden måde. Subsidier kan bruges meget bedre i omstillingen end på elbiler. Det skal hellere bruges på subsidier til grønne virksomheder. Der er tendens til at man får en idé, og så holder så meget fast i den at man glemmer andre ideer. Hvorfor skal vi kun have elbiler? Hvad med hydrogenbiler?
–
Man har satset på mange forskellige teknologier igennem årene hvor det så alligevel ikke lykkes. Man har også sagt med fusionsenergi ”det er klar om 10 år ” – de sidste 30 år. Vi skal holde op med at satse på umodne teknologier, og hellere satse på de teknologier der er skalérbare. Det offentlige-private samarbejde er et nødvendigt onde når det kommer til energisektoren, fordi man nødvendigvis må kobles op på elnettet. Jeg synes godt at staten må investere.
–
UM
Vi skal prioritere atomkraft som en mulig energikilde. Men det må ikke være på bekostning af sol og vind. Atomkraft kunne være et samarbejde med andre lande, hvor vi opfører et fælles atomkraftværk. Vi skal også se på muligheden for lokale energifællesskaber.
–
LAU
I fremskrivningerne ser landbruget ud til at fylde mere (C02-regnskabsmæssigt) end energisektoren. Jeg oplever en højere modvilje mod omstilling af landbrug og fødevareproduktion, i forhold til omstillingen af energisektoren. Det er interessant. Omlægningen er landbruget er langt mere upopulært. Det er vigtigt at markedet er fritstillet – lige nu er der hindringer i form af fx forbuddet mod at forske i atomkraft. Politikerne forvrider markedet fordi de kun peger på enkelte sektorer. Investorer der gerne vil investere i bølgeenergi, gør det måske ikke fordi vindmøller er subsidierede, så det kan bedre betale sig.
–
DFU
Vi skal investere i vedvarende energi, og særligt atomkraft.
–
Kristen Demokraternes Ungdom (KDU)
Langt de fleste er åbne overfor atomkraft nu. Vi diskuterer hele tiden energikrisen med udgangspunkt i at vi skal have den samme energi men blot grøn energi. Måske skal vi genoverveje hvad vi egentlig har brug for – uddanne/oplyse folk så man finder ud af at man ikke nødvendigvis har brug for alle de ting, der kræver al den energi.
–
3) Hvem har ansvaret?
KU
Staten har et ansvar, men også forbrugerne, som skal stille krav til de produkter, de efterspørger. På den måde er det alles ansvar. Politikerne har et ansvar, men vi kommer ikke langt før forbrugerne har lavet deres vaner om. Dem som udleder mest Co2 har det største ansvar.
–
Man kan ikke som sådan placere det. Selve ansvaret er ved forbrugeren, men hvis markedet ikke er på et sted, hvor det giver forbrugeren de rigtige omstændigheder til at handle bæredygtigt, er det også problematisk. Vi skal jo leve, og derfor kræver det at virksomhederne tager et ansvar. Det ville være en ide at give virksomhederne et økonomisk incitament til at være mere bæredygtige, som skal komme fra staten. Derfor skal forbrugerne, virksomhederne og politikerne være i harmoni med hinanden.
–
Vi har alle sammen ansvar, og så alligevel ikke. Det er godt når civilsamfundet samler sig og gør ting: man skal bare passe på at man ikke støder folk fra sig. Det gør CO2-afgiften på landbruget fx – den støder folk på landet fra sig. Fordi de bliver fjernet endnu mere fra klimakampen, som de så ikke kan se sig i.
–
Politikerne har det overordnede ansvar. Det kan være svært for virksomheder fx at forsvare at investere på en måde, der ikke skaber størst muligt profit, det vil de naturligt gøre. Derfor skal politikerne sørge for at skabe de rigtige incitamentsstrukturer. Ja, borgerne har ansvar, men det er ikke alle der har råd. Ansvarsfordelingen bør derfor også være lokalt funderet og afhængig af lokalforholdene.
–
VU
Det er den enkeltes ansvar, men som samfund har vi et fælles ansvar. Borgerne kan påvirke politikerne med deres efterspørgsel. Vi har et ansvar for at hjælpe hinanden.
–
UM
Ansvaret kan ikke placeres direkte på nogen. Det er et strukturelt problem, som alle skal være inde over at løse. Man kan ikke bare placere det på individet, kommunen, staten, EU eller lignende. Alle har ansvaret.
–
LAU
Klimakrisen er i højere grad en ”politikfejl” end en markedsfejl. Men ansvaret tilfalder også borgerne, den enkelte – man bør tage personligt ansvar og valg der gavner miljøet. Man skal passe på med at sige ”enten, eller”. Det er en blanding af at politikere skal tage deres del af ansvaret, og forbrugere skal påtage sig deres del.
–
DFU
Det er alles ansvar, men det gør det også til ingens ansvar, fordi den falder mellem mange stole. Det er stadig et fælles ansvar. Vi kan ikke pålægge forbrugerne hele ansvaret. Ikke alle forbrugere er ens. Man kan gøre det mere decentraliseret.
–
KDU
Fælles ansvar. Det skal gøres så nemt for befolkningen som overhovedet muligt at træffe de rigtige valg. Og så skal forholdene sættes op så det er nemt for virksomheder at tage de ”grønne” valg.
–
4) Formidling
KU
Vi skal gøre det på en måde, hvor folk forstår hvorfor vi gør, som vi gør og hvorfor det er vigtigt. Vi skal have oplysning uden frygtretorik. Der er behov for en moralsk prædiken til befolkningen og det er ikke gjort tilstrækkeligt i blå blok. De røde er gode til at give de unge klimaangst.
–
Venstrefløjens retorik om at grøn omstilling er lig med dårligere levevilkår er forfejlet, for sådan behøver det ikke at være, og sådan skal det ikke være.
—
VU
Vi skal undgå at pege fingre på individplan. Det må ikke blive moraliserende og demotiverende. Der skal oplyses i stedet. Borgerne skal have nemmere ved at sætte sig ind i det.
–
UM
Retorikken skal ændres. Passivitet nytter ikke noget. Der skal være plads til at vi siger, vi kan gøre noget, og ikke at jorden er ved at brænde sammen. Det vigtigste er måden vi definerer og snakker om grøn omstilling på. At det skal gå hånd i hånd med det grønne samfund. Vi skal både væk fra ”det er ikke vores ansvar fordi de andre lande ikke gør noget” og ”vi kan ikke gøre noget fordi det hele brænder”. Vi skal handle.
–
LAU
Der er et problem med kommunikationen i bekendtgørelser. De er skrevet rigtig dårligt, og det gør jo at folk ikke kan forholde sig ordentligt til dem.
–
KDU
Det vigtigste ift. den grønne dagsorden er borgerinddragelse og høj grad af oplysning.
–
5) Politiske rammer
KU
Der skal ikke dikteres fra politisk hånd. Det skal være et frivilligt valg på oplyst grundlag. I stedet for obligatoriske kødfrie dage, kan der formidles om kødproduktionens forurening og lignende. Lavere beskatning til virksomheder og bedre mulighed for at (ud)forske grønne initiativer. Tror ikke flyafgiften kommer til at gøre noget – pengene går til ældrechecken – ikke grønne initiativer.
–
Fra EU’s side er der nødt til at være flere krav til de varer, vi får ind. Hvis vi bliver ved med at importere ting uden bæredygtighedskrav fra Kina, er det problematisk. Produktion har effekt på klimaet, men der er stadig problemer med rammesætningen – bureaukrati, hvem skal finansiere? osv. Det ville være en ide at give virksomhederne et økonomisk incitament til at være mere bæredygtige, som skal komme fra staten. Hvad ville der ske med hele produktionsmarkedet, hvis man skulle sige, hvor meget CO2 hver vare har ”kostet”? Så ville man kunne tage en mere oplyst beslutning, som også ville lade virksomhederne kæmpe om at være de mest CO2-neutrale.
–
Det er helt irrelevant at se på afgifter på kød og på landbrug. I hvert fald i klimahenseende. Fordi EU faktisk allerede har sænket sit CO2 niveau de sidste 20 år. Det er resten af verden, der fortsætter med at udlede, og derfor er det ikke os der skal gå til yderligheder. DK er allerede på rette vej, så vi skal passe på at det ikke kammer over. Flere midler til forskning. Der er et problem med det nye EU-direktiv (m. afgifter på virksomheder?), fordi det er så komplekst. Virksomheder bliver bange for at gøre noget forkert, og det kan betyde at de slet ikke vil gøre noget overhovedet. en afgift betyder bare, at så kommer der mere polsk oksekød i disken. Så hjælper det ikke noget. EU kommer i øvrigt aldrig til at indføre en fælles EU-afgift på CO2-udledning fra landbruget. Der findes ingen objektive regnemodeller. Så et udvalg som Svarer-udvalget er på ingen måde politisk neutralt. Der skal også være klimapolitik for at gøre andre lande bedre. Det handler alt for meget om DK. Vi skal se mere på det globale. Skal vi ændre vaner og sådan, men vi skal huske det globale udsyn langt mere. Kina, Indien, USA. Differentieret moms!! Fjern den på grønne varer. Behold den på oksekød. Ikke flere afgifter, men bedre afgifter. Omstillingen bør også klart ske i forskningspolitikken. Der bør ikke være forbud mod at forske i atomkraft fx!
–
Skattesystemet skal omlægges, næsten fuldstændigt. Samfundet skal være skruet sammen med en høj CO2-afgift og en sænkning af virksomhedsskatten i den anden ende. I takt med at samfundet så ændrer sig, vil man måske kunne hæve virksomhedsskatten igen. Der skal også være deregulering på EU-plan. EU-regler kan stå i vejen for nye initiativer og innovative løsninger, fordi det kan tage mange år at få noget nyt godkendt i EU (fx en ny slags fødevarer eller nye tekstiler). Jeg tror man skal være opmærksom på ikke fra statens side at hæve prisen på nogen ting frem for andre. Det kan være at genanvendelsesprocessen på nogen materialer udleder mere CO2 end fremstillingen af samme materiale fra ny. Det kan blive svært at gennemskue. Der vil det måske være en fordel i stedet for at have ”flade” CO2-skatter og så kan man omfavne kompleksiteten.
–
VU
Den gode politik er markedsdrevet, ikke statsdrevet, da vi ikke skal begrænse folks muligheder for at leve deres liv. Der skal sættes overskuelige rammer. Bureaukratiet dræber den grønne omstilling. Det skal ikke nødvendigvis løses fra toppen. Vi skal tillade forskning i A-kraft. El-biler og el-busser skal gøres mere attraktivt. Politikerne skal beslutte så lidt som overhovedet muligt, for de er ikke eksperter. Dem på Borgen skal ikke bestemme hvordan vi lever vores liv – de skal holde sig ude af vores hverdag, men også gå mere i dialog med den ”almindelige” verden.
–
UM
Strukturelle problematikker kræver strukturelle løsninger. F.eks. mærkningsordninger. De fleste skal rammes på pengepungen for at det virker.
–
Kvoter rammer mere socialt lige end afgifter. På fx flytrafik osv. Man kan godt stadigvæk styre erhvervslivet, hvis man indfører CO2-afgift men så til gengæld, fx sænker virksomhedsskatten. vi skal ikke have nogen klimapolitik der deler Danmark. Det er det der går galt med aktivismen, og bevægelser som den ”grønne studenterbevægelse”. For problemet med den gruppe er at den overtrumfer særlige grupper. Svarer-gruppen kom også med et udspil til afgifter på erhvervslivet. Det fik ingen opmærksomhed, sjovt nok. Det handler måske om det historiske forhold vi har til landbruget. Differentieret moms!! Fjern den på grønne varer. Behold den på oksekød. Ikke flere afgifter, men bedre afgifter. Der vil være en styrke i at tænke lidt mindre bredt nogle gange. Alle tiltag kan ikke løse alle problemer. Så man kan indføre en afgift – fint. Det hjælper på dét. Så må andre tiltag tage sig af fx biodiversitet eller havenes sundhed, eller noget helt tredje. Det er i Skatteministeriet at den grønne omstilling bør finde sted. Løkke har jo faktisk tyvstjålet det konservative slogan ”vi skal forandre for at kunne bevare”. Men jeg synes bare vi skal konkretisere det ”bedre”
–
Generelt skal vi have mindre regulering. Vi har for mange forskellige styrelser, som arbejder med hver deres mål og der er ikke sammenhæng i indsatsen. De mange reguleringer står i vejen for en reel grøn omstilling.
–
LAU
Markedsvilkår skal skabe rammerne for ressourceeffektivitet – og virksomhederne er naturligt interesserede i ressourceeffektivitet. Afgiftsniveauet der er blevet lagt af den grønne trepart, er for lav. Kvoter fungerer ikke lige så godt som beskatning. Og jeg synes egentlig også at der er noget galt i at prisen på CO2 svinger (som den gør ved kvoter), og at det ikke er meningen at man kan tjene penge på at sælge og købe kvoter. Dér giver beskatningen bedre mening. Staten danner ikke kun rammen, men indblander sig. Men rammen. Det er nok sådan noget som teknologineutralitet, co2-beskatning osv. De overordnede men vigtige elementer. Jeg synes at politikerne blander sig for meget. For meget der hvor de ikke burde gøre det, og for lidt der hvor de burde gøre det. Fx skulle de have blandet sig mere i den grønne trepart. Og mindre i forhold til fx landbrugsstøtten hvor de reelt ødelægger markedet.
–
DFU
EU kan blive problematisk ift. udfasning af lavbundsjorde og landbrugsstøtte. Landbrugsstøtten fungerer ikke optimalt. Det er frustrerende at klimapolitikken bliver outsourced til EU.
–
KDU
Sommetider ville jeg næsten ønske at vi havde oplyst enevælde, så man kunne agere på de her ideer i stedet for at vente på at man har hele Christiansborg i ryggen.
–
6) Natur: hav, vand, skov, biodiversitet, landbrug
KU
Ift. klima, har vi underprioriteret havbundsmiljøet, og det ser vi effekterne af nu. Hvis vi skal have fjorde, hvor vi kan se bunden, kommer det til at tage mange år. Derfor kræver dette fokus. Også ift. fiskeriproduktionen kommer der dårlige sager frem, som på trods af bæredygtighedsvilkår, stadig afskrækker folk. Folk kan få en følelse af, at de gør rigtig meget, for at det så bliver ødelagt af et erhverv, som ikke handler bæredygtigt. Man kan sagtens købe økologiske kartofler, som kommer fra enten Danmark eller Egypten. Er det så bedre at købe de konventionelle kartofler, som er fra nærområdet? Der skal ses på transport fra virksomhed til forbruger, og man skal tænke mere lokalt, så der er bedre balance.
–
UM
Vi skal af med den antropocentriske tankegang – menneskerne er en del af naturen og bør passe på den. Danskere er tit bange for at miste styring – f.eks. ved rewilding eller ”vild med vilje”. Mindre af Danmark skal være landbrug, fordi det skal gøres på en smartere og mere bæredygtig måde. Mange landbrug lever på kunstigt åndedræt i dag. Vi har brug for flere rovdyr i DK for at kunne leve i balance. Man skal i Danmark lære leve med ”farlige” dyr uden at leve i frygt for dem – ulven er et godt eksempel herpå. Byerne skal også gøre mere for at øge biodiversiteten.
–
Det står skidt til med biodiversiteten og hos UM vil vi gerne indføre en biodiversitetslov, ligesom vi har en klimalov. Den skal sikre, at vi sætter de rigtige initiativer i gang for at øge biodiversiteten.
–
DFU
Naturen skal være der for menneskets skyld, men samtidig er vi i et kredsløb. Vi skal kunne opleve naturen. Vi skal selvfølgelig være her. Der måtte gerne være mere rådyr i køledisken.
Fra et jægerperspektiv bliver der ikke altid sat nok fokus på at skyde de syge dyr eller at have balance mellem hvilke dyr man skyder. Danmark er meget småt ift. dyr. Der er ikke plads nok til ulven.
–
Vi skal bevare den danske natur. Vindmøller skal kun stå på hav, da de er med til at ødelægge den danske natur.
–
7) Opfattelse af klimakrisen
KU
Ubehagelig og uhåndgribelig og alle kan gøre lidt, men lidt en overromantisering. Så mest 4 (ligefremme individualister): Handler primært om omstilling af energikilder. Det er en opgave for det frie marked – teknologisk udvikling og virksomheders innovation.
–
4 (ligefremme individualister) Primært omstilling af energikilder, en opgave for det frie marked, teknologisk udvikling og virksomheders innovation.
–
1 (tillidsfulde omstillere) eller 4 (ligefremme individualister). Nok mest 4. Der er en diskrepans, fordi vi skal acceptere at der et problem, og der er noget vi skal gøre (også på civil-niveau), men der er også nødt til at være større handling. I øvrigt: hvis der er noget der letforståeligt inden for politik, så er det nok ikke den rigtige løsning. Der findes ikke så lette løsninger.
–
VU
4 Primært omstilling af energikilder, en opgave for det frie marked, teknologisk udvikling og virksomheders innovation. Også vigtigt med biodiversitet og retfærdighed, skal håndteres strukturelt.
–
UM
1 (tillidsfulde omstillere): Den største og vigtigste opgave. Handler om biodiversitet og retfærdighed og skal håndteres strukturelt.
–
4 (ligefremme individualister) Primært omstilling af energikilder, en opgave for det frie marked, teknologisk udvikling og virksomheders innovation. Men også lidt 1: Den største og vigtigste opgave. Handler om biodiversitet og retfærdighed.
–
LAU
4 (ligefremme individualister) Primært omstilling af energikilder, en opgave for det frie marked, teknologisk udvikling og virksomheders innovation.
–
DFU
2 (retfærdighedssøgende praktikere): Klima handler om naturen, om dyrene og om biodiversiteten. Klimaforandringer er udtryk for menneskets rovdrift på naturen
–
KDU
2 (retfærdighedssøgende praktikere): Klima handler om naturen, om dyrene og om biodiversiteten. Klimaforandringer er udtryk for menneskets rovdrift på naturen
–
8) Samlet borgerlig grøn front?
KU
Der bør komme en borgerlig modpol til den venstreorienterede woke-isme. Vi skal fra start komme på banen med konkrete tiltag. Generationskontrakten er ikke givet videre på samme måde – den er vigtig at tale ind i. Mona kommer til at kunne give en nuanceret tilgang til både at være klimabevidst og borgerlig. Nicolaj Bang – mindre bilisme i Aarhus. Blå blok har været for langsomme til at melde noget ud på klima – de røde har markedsført sig som klimabevidste. Der er forskel i holdningerne mellem generationerne. Det er vigtigt at se på, hvad de borgerlige vælgere prioritere – ikke klima, men er kommet mere op. Folk stemmer personligt, fx Vanopslagh-effekten. Det er lidt skræmmende for vores demokrati, men Alex er god til at lave den fortælling, som vi har savnet. o Det der skiller, er at det ikke er alle borgerlige, som køber ind på at klimaforandringerne skal tages seriøst. De ydre er ikke nær så klar til at købe ind på det.
VU, LAU og KU er med på en grøn bølge i den borgerlige blok, men yderpartierne mangler.
Vi skal ikke være 100% enige om en ideologisk baggrund, som de måske forsøger på at være på venstrefløjen.
Atomkraft kan bringe blå blok tættere sammen. Det er vigtigt at vi ikke bekriger hinanden i blå blok. Vi skal køre på lighedspunkterne, og derfra tage de små ting internt.
–
Hele grundlaget for mødet er at vi fra højrefløjen ser venstrefløjen som værende førende ift. klimapolitik. Vi glemmer at vi også har styr på det, men at tingene skal hænge sammen – det skal vi ikke gå på kompromis med. Hvad skal man give afkald på for at samle tropperne? Vi er nødt til at se på hvordan venstrefløjen har samlet tropperne.
Venstrefløjen er mindre splittede ift. klima end højrefløjen er. Vi er meget sværere at samle.
–
VU
Man taber, hvis man ikke tager den realistiske kamp op, og det er der plads til forbedringer med hos de borgerlige. o De røde er gode til at tale frygten op. De borgerlige kunne godt stå på mål for at være håbet. De borgerlige har været for langsomme og for dårlige til at brande sig som grønne, og det vi ved fylder hverken nok i baglandet eller hos de folkevalgte. Der er andre dagsordener, som fylder mere – men man er nødt til at have en holdning til klimaet. Der mangler markante svar på hele blå blok. Klima fylder mindre for borgerlige vælgere, men der skal tales om det. Og det skal være på en anden måde, end bare som svar på det, de røde siger. De ældre mennesker, som primært stemmer borgerligt, har ikke lyst til at forholde sig til andet end deres egen generation. Man fører politik efter, hvad ens vælgere går op i. Der skal omstilles, så man faktisk taler om det, der er vigtigst for alle, og ikke bare for deres egne vælgere. Det skal ikke være skingert, men skal gøres på en saglig og markeret måde, hvor man fastholder sig til de konkrete bud. Det skal intensiveres, f.eks. med borgerlige profiler, som skal gå forud og tage dagsordenen op. Ansvaret for at gøre borgerlige vælgere mere klimabevidste ligger ved dem, som ikke skal genvælges hvert 4. år, fordi vi bedre kan tale om de ting, som er vigtige. Det vil også give folk større muligheder for at lytte, når de er klar.
–
UM
Vi står i meget massive kriser, og det skal man ikke benægte. Stor vekselvirkning mellem hvor meget de andre partier synes at klima fylder. Hvis vi skal samles overhovedet, så skal vi anerkende vigtigheden af klimadagsordenen. Der skal være et fælles ståsted, hvor vi anerkender at det er vigtigt, at der handles. Virksomhederne og deres rettigheder samler højrefløjen.
–
Vi ser ikke os selv som en del af den borgerlige fløj. Vi er et midterparti.
–
LAU
Det ved jeg ikke nødvendigvis om de borgerlige skal. Altså stå forenet med den helt samme retorik og holdning på det her område. Man skal ikke blive på en skude der er ved at synke. Men jeg anerkender at det er en problematik for de borgerlige partier, det bliver hurtigt lidt for teknokratisk i forsøget på at undgå at lyde som venstrefløjen og venstrefløjens skræmmekampagne.
–
DFU
Vi skal gå på kompromis med hinanden på højrefløjen og tage stilling til, hvad der er nødvendigt at gå til kompromis med.
Man må også gå på kompromis med andre ting, som ikke har noget med klima at gøre. Tropperne skal samles gennem politik.
Vi skal ikke glemme andre vigtige områder, som eksempelvis immigration.
–
KDU
Det bliver gjort populistisk og politisk – en kamp mellem venstre og højre, og det fjerner fuldstændig fokus fra det der egentlig burde handle om.
–
9) Mest effektive omstillinger og forandringer
KU
Svarerkommissionens model 1. Omstilling af energiformer til atomkraft. Oplysning uden frygtretorik – gennemsigtighed, det skal give mening for folk. Gøre det muligt og attraktivt for virksomheder at forske i grønne initiativer. Lavere skat til virksomheder. Mindre bilisme i byerne, men huske oplandet, og igangsættes en anden tankegang om, hvordan byen fungerer for de erhvervsdrivende.
–
Vi er i Danmark gode til at nytænke. Vi skal indtænke det grønne og at folk skal beholde deres jobs, for at det hele kan hænge sammen. Hvis alle virksomheder skred fra Danmark, ville vi også være på røven, så det skal være attraktivt at vækste grønt. Der skal søges efter alternativer. Svarer-kommissionens første mulighed, som er den mildeste. Der skal være konkurrence uden at vi pålægger landbruget for meget. Det skal være muligt at nytænke nu, så det kan gøres på bedst mulig vis. Det er meget generationsbestemt. Dette vil være bedst for både landbrug og forbruger.
Vertikalt landbrug, ja tak. Men vi skal ikke nedlægge det traditionelle landbrug.
–
VU
Svarerkommissionens model 1. Ingen symbolske handlinger. Vi skal have værdier i spil – værdierne skal påvirke folk til at ændre adfærd. Markedsdrevet med øget konkurrence. Virksomhederne: klare rammer for hvordan de kan omstille. Bedre erhvervsvenlighed. Lavere skat og mere attraktivt at opstarte virksomheder. Undgå den bureaukratiske spændetrøje. Puljerne virker ikke optimalt, da de bliver fordelt efter hvem, der skriver bedst ansøgninger. Virksomhederne skal have det største incitament til at omstille sig. El-biler og el-busser skal gøres mere attraktivt.
–
For at alle de store planer og (internationale) lovgivninger kan udmøntes, så skal der lokal forankring til. Ift. Not in my backyeard, så hjælper det, hvis borgerne går sammen og er medejere.
–
UM
Vi skal til at spise mindre kød, det må vi erkende. Vi skal hen mod mere sæsonbaseret spisning. Der er en mærkelig form for religiøsitet omkring brugen af kød i madlavning. Det kræver meget øvelse at omstille sig til at spise mindre kød. Vi er noget til et punkt, hvor landbruget rent teknologisk er omstillingsparat. Der har været for stort fokus på optimering ift. bæredygtighed. Der bliver ikke undervist nok i gode initiativer i Danmark. Der bør være mere fokus på at lave mere bæredygtige løsninger. Der er en vis form for arrogance fra landbruget.
Vi skal være bedre til at komme ud og finde de innovative løsninger.
–
Det giver mening med mere lokal forankring, men vi ser jo udfordringer ift. “Not in my backyeard”
–
DFU
Landbruget skal nok overleve. Et af problemerne bliver dog at de øgede udgifter flyttes over til forbrugerne. Landbruget udvikler sig teknologisk og er meget effektive. Også når det kommer til kvalitet. Der skal være gode løsninger, som skal eksporteres ud i verden. Morten Korch tilgangen kommer fra forbrugerne og ikke fra landbruget. F.eks. når de tager til Øko-dag. Økologisk landbrug sættes meget op på en piedestal.
–
KDU
Det lyder måske banalt, men at hæve fx pantpriser er en måde at lave en ændring på borgerniveau. Det er noget man ser og mærker – som borger – i stedet for at man kun laver ændringerne på virksomhedsniveau
–
10) Hvordan skaber vi handling?
Konservativ Ungdom
Ensartet co2-afgift for alle erhverv. Det må ikke ramme forbrugeren eller forringe levestandarden. Nudging, og det skal være attraktivt for virksomhederne og give mening for folk. Ved at vise, hvordan man kan lave mad uden kød, kan man komme længere end ved at lave falske ”kødprodukter. Man skal sørge for, at det er godt, når man spiser kød. De kødfri produkter kan være en støtte til at hjælpe den ældre generation til at være mere klimabevidste med deres spisevaner. Det er fint at de prøver noget, som minder om det, de spiste før.
Det er meget en generationsting at spise kød.
–
Der skal fokuseres på vækst, men vi skal også have øjne for hvad en virksomhed har brug for, for at kunne fungere. Forbrugerne skal ændre deres forbrugsvaner. Vi kan godt gøre noget totalt radikalt, men det er ikke holdbart. Hvilken effekt vil det have på den enkelte? Tingene skal hænge sammen.
–
Tilslutter sig idéen med klimafolkemøder lokalt rundt omkring i landet, men vi skal være opmærksomme på, hvem man tiltrækker. Hvordan får vi de unge med?
–
Et andet eksempel, hvor civilsamfundet spiller en fuldstændig afgørende rolle, er i de situationer, hvor man skal holde et borgermøde i en landsby og kunne blive enige om at der skal opføres en solcellepark eller lignende i ens ”baghave”.
–
VU
Det skal være lige så attraktivt at omstille sig, som at lade være. Omstillingen kommer naturligt med generationsskiftet. Med tiden vil det blive mindre tvang og mere klimabevidst. Det er vigtigt, at vi sætter ting i gang. Fx atomkraft, men også sideløbende projekter. Der er allerede god forskning, som bør implementeres. Det er vigtigt, at vi ser på muligheder frem for begrænsninger. Svært at overbevise alle ældre om, at de der kødalternativer er bedre. Det skal markedsføres bedre, så det får de ældres opmærksomhed. Ingen skal tvinges til at være vegetarer, men de skal oplyses og have incitament til at vælge det grønne valg.
Det grønne valg skal også være det billigste valg.
–
UM
Der mangler flere borgerdrevne initiativer, så borgerne kan gøre en forskel i deres lokalsamfund. Det er vigtigt at styrke vores lokalsamfund.
–
Jo længere ned vi kommer i de politiske niveauer, jo mindre relevant bliver det for folk. Vi skal anerkende at f.eks. byerne er en kæmpe drivfaktor i klimakrisen, og derfor er vi nødt til at få udbredt dette. Det starter ved at vi vælger beslutningstagere, som tager ambitiøse beslutninger. Det skal være innovativt og i samarbejde med lokalsamfundene. Samtale – vi lever i en verden med komplekse problemer, så de kan ikke bare løses med simple metoder. Hverdagens eksperter skal med ind over.
–
Det er en god idé med klimafolkemøder forskellige steder lokalt i landet, hvor man kan oplyse borgerne.
–
LAU
Vi skaber handling gennem beskatning. Det handler om generel beskatning af negative eksternaliteter – både miljøforurening og CO2 for eksempel. Problematikken er at det kan være svært håndgribeligt og abstrakt, hvornår er noget en negativ eksternalitet og hvordan skal man så beskatte det?
–
DFU
Vi er nødt til at arbejde sammen med firmaer, som har nogle løsninger. Man skal også være bedre til at søge støtte til de bæredygtige ideer. Mere samarbejde. Vi udleder meget i Danmark. Her kan immigration også spille en rolle.
Det er problematisk at vi har så mange østeuropæere ansatte i landbruget.
Det er en skrue uden ende.
–
11) Demokrati og dannelse ift. klimadagsordenen
KU
Man er vant til at blive overstimuleret af alt det man ser på sociale medier. Dermed bliver det svært at få det demokratiske budskab og dannelsen udbredt. o Erklærer sig enig i ideen om lokale folkemøder.
§ Det ses allerede i andre byer og på f.eks. efterskoler. Oplysningsmøder/messer er en god ide. Det skal gøres, hvor de unge nu er. Det er ikke den almene dansker, som kommer på folkemødet, så det er ikke der den almene vælger bliver dannet. Derfor skal det være på lokalplan eller lignende. Det skal være lige så gennemført som på Bornholm. Hvis man tager det som en generationsting, vil de fleste unge mennesker få noget ud af at melde sig ind i et ungdomsparti.
–
Bevidsthed: DK er på mange måder allerede et foregangsland. Rigtig meget af vores samtale handler om klima, vi har accepteret det som en præmis, vi bruger rigtig meget energi på det.
–
Man kan ikke forvente at den enkelte forbruger ved hvornår det fx giver mening at købe økologisk, lokalt eller udenlandske varer – svarene er aldrig så enkle som de stilles op i medierne. Det spås at danskernes energiforbrug vil stige meget. Vi er blevet mere materielt orienterede i det hele taget – og mindre lokalt- relations- personligt orienterede. Hvad giver mening i livet? Det er en filosofisk og værdipolitisk diskussion, som er vigtig at tage. Men lige med klima: der er man også bare nødt til at se på nogen kolde tal.
–
VU
Vi skal finde en ny måde at have den demokratiske samtale på. Det skal være nemmere tilgængeligt for den yngre generation. Det kunne være gennem lokale klimafolkemøder forskellige steder i landet med oplysning og debat. Meget skal lægge hos skolerne, fordi de yngre hurtigere bare bliver fanget af det, de ser på sociale medier. Vigtigt at lære kildekritik og at finde alternative muligheder. Man skal også passe på med ”cancel culture”, fordi der skal være plads til forskellige holdninger. Folkemødet fungerer sindssygt godt til dette – lokale/kommunale folkemøder ville gøre en verden til forskel for borgerne. Festugen kunne gøres til en form for folkemøde med både politikere, ingeniører og lignende, så unge får lyst til at indgå i demokratiet.
–
LAU
Forbrugeroplysning skal forbedres.
–
Kristendemokraternes Ungdom
Forbrugeren har ikke et ansvar for at efterspørge andre og mere klimavenlige varer. Den enkelte forbruger ved ikke nødvendigvis hvad konsekvensen er. Uddannelsesniveauet er jo også forskelligt fra forbruger til forbruger. Kan man fremme en kultur hvor man fokuserer mindre på forbrug? Måske mere på spiritualitet og religion og det at være til stede?
–
12) Ungdomsparti versus voksenparti
KU
Der er ikke så stor forskel længere på hvor ungdomspartiet står og hvor voksenpartiet står på klimadagsordenen. Og forskellen bliver mindre og mindre, især efter sidste landsråd, hvor der blev stemt for forskning i atomkraft. Vi trækker lidt mod højre ift. partiet. Konservative lytter meget til KU. Kunne ses på Landsrådet, hvor næsten alle KU’ere havde stemmeret.
–
KU har blandt andet været førende ift. at være pro-atomkraft. Vi er mere ambitiøse indenfor den grønne dagsorden end partiet er.
–
VU
Ekstremt skel mellem voksenpartiet og VU. Forskel på land-Venstre og by-Venstre. Forsøger at påvirke Venstre i en bedre retning rent klimamæssigt. Venstre burde lytte mere til VU. Der er behov for et generationsskifte. Lavere stemmevægt til VU til deres landsrådet.
–
UM
Vi er mere ambitiøse end moderaterne.
–
DFU
Enige med moderpartiet, men vi lefler ikke om det. Vi er mere fokuserede på EU-politik og indvandrerpolitik. Ungdomspartierne er mere enige med hinanden end vores moderpartier er.
