Organdonation er et kompliceret etisk tema. På den ene side er der spørgsmål om menneskelig værdighed og individets ret til egen krop. På den anden side vægter hensynet til at kunne give mennesker med livstruende organsvigt muligheden for at kunne leve videre.

Når organdonation er forbundet med store og væsentlige etiske overvejelser, skyldes det først og fremmest den direkte afhængighed mellem modtagerens behov for organer og et andet menneskes liv og død.

Det er hverdagens etik.

Faktuelt er antal registrerede i Organdonorregistret pr. 31. december 2024 totalt på 1.530.810 mennesker, fordelt på kategorierne ’fuld tilladelse’, ’begrænset tilladelse’, ’forbud’ og ’ved ikke’.

Det er Sundhedsdatastyrelsen, der offentliggør tal og analyser om vores ønsker til, om vores organer må bruges til transplantation og forskning efter vores død.
(jf. Organdonorregisteret_4kv_2024.xlsm)

Og for nuværende er 58 procent af de registrerede kvinder og 42 procent således mænd.

Den seneste nyhed på området er at der var en rekordstor aktivitet på Sundhed.dk og i Organdonorregisteret i december 2024.

I alt blev det til 186.828 registreringer alene i december 2024.

Det høje antal registreringer skyldes alt andet lige en direkte henvendelse – et såkaldt borgerbrev – fra Sundhedsministeriet, hvor alle danskere over 18 år blev opfordret til aktivt at tage stilling til organdonation som følge af en ny model for samtykke på området.

„En blød model af aktivt fravalg‟ kalder regeringen den nye model som i realiteten betyder, at alle over 18 år automatisk registreres i Organdonorregistret.

Vi skal dog stadig tage stilling til, hvorvidt vi vil være donere organer eller ej.

Det kræver med andre ord fortsat en aktiv stillingtagen, før hver enkelt af os bliver kategoriseret som organdonor eller det modsatte, som dækker over såvel ’forbud’ som ’ved ikke’-kategorien.

Den nye samtykkemodel træder formelt i kraft 1. juni 2025.

I december 2024 var der som nævnt i alt 186.828 registreringer og heraf var 123.334 nye registreringer hvilket igen svarer til 74 procent af alle førstegangsregistrerede i hele 2024.

Af de nye registreringer har 62 procent valgt at give enten fuld eller begrænset tilladelse til organdonation, mens 32 procent har fravalgt organdonation. De resterende 6 procent er i kategorien ’ved ikke’.

Ser man på det samlede antal registreringer pr. 31. december 2024 fordeler procenterne sig dog noget anderledes. Her har næsten 90 procent givet fuld eller begrænset tilladelse, mens 8 procent aktivt har fravalgt donation. Resten har svaret ‚ved ikke‛.

Det Etiske Råd advarede i december om at der med borgerbrevene ville komme en større andel af fravalg, idet den nye model kunne skabe tvivl hos den enkelte og på sigt medfører en negativ effekt på antallet af donorer.

Intentionen fra sundhedsministeren må dog være at vi alle som en tager stilling, uanset om vi ønsker at være organdonorer, eller om vi ikke gør.

Resultatet fra december er at størstedelen af registreringerne (2/3) omfatter et samtykke til hel eller delvis donation.

Ligesom registreringerne viser at vi har forskellige holdninger til det at være organdonor.

Det synes klart og tydeligt, at der er behov for andre initiativer for at sikre, at vi kan redde flere liv blandt dem, der står på venteliste til et livgivende organ.

Borgerbrevet kan på ingen måde stå alene.
En handleplan fra sommeren 2024 peger dog også på et behov for at intensivere oplysningsindsatsen om organdonation. Og folkeoplysning skal der til – også i denne sammenhæng.

I Tænketanken Prospekt har vi ud over kommentarer og artikler om organdonation udarbejdet et undervisningsmateriale der er tænkt som en introduktion til emnet organdonation.

Formålet med materialet er at informere om, hvad organdonation er samt skabe etisk refleksion over emnet.

Undervisningsmateriale: Organdonation – Tænketanken Prospekt