DR sendte medarbejdere på kursus i diversitet. Underviser undgår helst ”hvide mennesker”

Redaktionen bag en kommende dokumentar om Danmarks fortid som slavenation har ikke kun været på et mangfoldighedskursus én gang, som man kunne læse om i Kristeligt Dagblad lørdag.
Medarbejderne bag serien „Slave af Danmark‟, der har premiere den 2. marts, blev nemlig igen i 2024 inviteret på workshop om „diversitet og blinde vinkler‟ under produktionen af serien. Det kan man læse i en intern e-mail fra DR, som Kristeligt Dagblad er kommet i besiddelse af.
Den tre timer lange workshop skulle ledes af Joan Rang Christensen, der er dramaturg og mangfoldighedskonsulent, og de inviterede blev bedt om at læse et af hendes essays på forhånd. Men essayet, der kan læses online, har formentlig ikke været opløftende læsning for medarbejderne forud for workshoppen den 26. februar sidste år:
„Der er så meget, hvide majoritetsdanskere ikke forstår. Og som man med fordel kan undgå at tale med dem om, hvis man ønsker at bevare sin fornuft bare nogenlunde intakt,‟ skriver hun blandt andet i essayet om at være en etnisk minoritet med asiatisk baggrund i Danmark.
Læs, hvad risikoen ved denne tilgang til dokumentar er i denne artikel.
Artikel
dr.dk
18/02/2025
Link