Fornemmelsen har været der over nogen tid. SMV Danmark bekræfter nu i en analyse at fremmedsprog er på tilbagegang i Danmark. Konkret er fokus i denne analyse tysk sprog og kultur, kort sagt tyskkompetencer.

Analysen peger på at det er mere end blot en sprogudfordring. Det er også en barriere for vækst og forretningsudvikling på SMV’ernes vigtigste eksportmarked, nemlig Tyskland. Med mere end 80 millioner potentielle kunder er Tyskland afgørende for Danmark og dermed for danske SMV’ers eksport.

Det er afgørende for os alle at forstå, at i takt med at færre og færre mestrer det tyske sprog og har kendskab til tysk kultur, mindsker det rent ud sagt muligheden for, at danske virksomheder kan udnytte mulighederne på det tyske marked fuldt ud.

Analysen påpeger klart og tydeligt at for at konkurrere og opbygge gode forretningsforbindelser er og bliver stærke tyskkompetencer afgørende (jf. Faldende tyskkompetencer blandt de unge).

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at en hjørnesten i den menneskelige civilisation er sproget. Og kendskab til eget sprog og til andres sprog er ganske enkelt afgørende for vores evne til at indgå i fredelig sameksistens med vores omverden.

Sprog er ikke bare livsvigtigt i hverdagen. Det har det også været for vores udvikling som mennesker. Det siges at de talende overlevede, mens de umælende gik til grunde. Sproget har altså hjulpet os til overlevelse, formodentlig fordi det har forøget vores samarbejdsevner.

Sprog er på mange måder ligesom levende væsener. De udvikler sig og tilpasser sig, eller også uddør de. Så længe grupper af individer kommunikerer med hinanden, er der grænser for, hvor store forskelle der kan opstå mellem deres forskellige dialekter. Men hvis grupperne af den ene eller den anden grund holder op med at tale sammen, vil deres sprog udvikle sig i hver sin retning, indtil de ikke længere kan skabe mening sammen.

Internet, massemedier og globalisering betyder, at flere og flere mennesker er i kontakt med hinanden i dag. Dermed bliver den isolation af befolkningsgrupper, som er nødvendig for udvikling af nye sprog brudt, og tendensen vil alt andet lige gå mod færre sprog i verden.

Sprog rører ikke kun ved vores følelser, de afspejler i høj grad magtforhold i samfundet. Inden for sprogvidenskaben er der en talemåde, der siger, at et sprog er en dialekt med en hær og en flåde. Indtil 1814 var Norge en del af Danmark, og indtil da var der officielt ikke noget sprog, der hed norsk.
Der skal med andre ord være en nationalstat eller en interessegruppe, som har interesse i og er villig til at kæmpe for at få et sprog anerkendt som selvstændigt.

Sproget er som allerede nævnt en hjørnesten i civilisationen, og kendskab til eget og andres sprog er derfor afgørende for vores evne til at indgå i fredelig sameksistens med vores omverden. Ikke mindst for en lille nation som den danske. Hvilket betyder, at man bør pleje eget sprog, at man bør suge det til sig af den mening, som sproget giver.

Når det handler om sprog kan vi for det første dele det op i modersmål eller førstesprog, der er det sprog, et menneske tilegner sig i den tidlige barndom som det første i sit liv, sædvanligvis i sine forældres hjem.
Dernæst kan man tale om andetsprog, der er det sprog, som man tilegner sig udover sit modersmål via almindelig daglig interaktion med andre og i mindre grad via formel undervisning.

Endelig er fremmedsprog sprog, som man først og fremmest lærer via undervisning, og i mindre grad via interaktion med andre i hverdagen. Og det er i den sammenhæng, at ethvert udbud af sprogundervisning skal ses. Det er nemlig godt at få mulighed for at få udvidet den kulturelle horisont og forståelse via fremmedsprog.

Tilbagegangen blandt fremmedsprog er en udvikling der kan ses som en afspejling af en større tendens. Fremmedsprog i det danske uddannelsessystem – især tysk – mister sin tiltrækningskraft blandt de unge.

Efterspørgsel efter tyskkundskaber i erhvervslivet kan, som SMV Danmark fremfører i analysen, alt andet lige gøre det vanskeligere for danske virksomheder at konkurrere på det tyske marked.

Situationen er at vi lever i en verden, der både bliver mindre og større på en gang. Vi har behov for et beredskab for fremmedsprog. Vi er nødt til at have et beredskab. Vi kan ikke bare oversætte via en maskine, og vi kan ikke forlade os på engelsk som vores eneste fremmedsprog.

Børn, unge og voksne, der i hverdagen bruger flere sprog som dagligsprog, betegnes som tosprogede, uanset den enkeltes sprogfærdighedsniveau og hjemmets et- eller to-sprogethed. Mange med dansk som modersmål er således tosprogede, idet de fx bruger dansk hjemme og engelsk på arbejdspladsen. Betegnelsen tosproget dækker dog ofte personer med anden etnisk baggrund eller med et andet modersmål end dansk. Dette stiller i øvrigt spørgsmålet om engelsk er et fremmedsprog eller måske rettere vil fortsætte med at være et fremmedsprog.

Undervisningen i fremmedsprog har været høj prioriteret, ikke kun inden for formelle undervisningsrammer men også inden for brede, uformelle voksenundervisningsrammer såsom i Folkeligt Oplysnings Forbund siden slutningen af 1940’erne. Først og fremmest engelsk, dernæst tysk og fransk og siden italiensk og spansk, som de dominerende sprog med hensyn til antal hold og antal deltagere. Og det har rent faktisk været meget stabilt gennem flere årtier. Derudover er flere af de europæiske sprog kommet til, ligesom de nordiske sprog også har interesse fra tid til anden.
Klassiske sprog som latin og græsk, der har en væsentlige rolle i vores kultur og historie, er også repræsenteret i den brede vifte af sprog, der inden for den folkeoplysende voksenundervisning efterhånden rummer mere end 20 forskellige fremmedsprog.

I nyere tid er der fx kommet en øget efterspørgsel på fremmedsprog som arabisk, japansk og koreansk.

Konklusionen i analysen fra SMV Danmark er at den danske talentmasse af personer, der mestrer tysk på et relativt højt niveau, er på tilbagegang. Det er nærmest en falliterklæring.

En tilbagegang i tilegnelse af fremmedsprog er kritisk, særligt for danske SMV’er, der har Tyskland som deres vigtigste eksportmarked. Der bør foretages en grundig analyse af, hvorfor færre unge tilvælger tysk på et højt niveau.
Der er ganske givet flere veje til at styrke tysk i Danmark. Såvel formelle som uformelle veje bør prioriteres.

Centralt er det naturligvis at styrke det første led i kæden, dvs. de kompetencer eleverne får i grundskolen.

Derudover bør det få politisk prioritet at undersøge, hvordan flere på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser kan motiveres til at tilvælge tysk.

Tyskland er og vil sandsynligvis i endnu større omfang i de kommende år være afgørende for Danmark – ikke kun som eksportmarked.