Tænketanken Prospekt sætter familien til debat: Hvad er fremtiden for familielivet?

Familien er samfundets byggesten, dets fundamentale institution. Det kan vi i hvert fald godt lide at fortælle os selv. Men i løbet af det seneste år har en erkendelse ramt den offentlige og politiske debat: Familien har det ikke godt. Den lider, fordi den er under angreb både i hverdagen, som ideal og som livsform.
Det er ikke holdbart – hverken for familierne eller vores samfund. Når noget er under angreb, kræver det mod til at forsvare. Det betyder ganske enkelt, at politikerne skal turde invitere sig selv ind i stuen i stedet for at gå rundt om den varme grød. For at finde de gode løsninger er det nødvendigt at høre, hvad der virkelig er på spil hos de danske familier, så vi kan komme frem til løsninger, der fungerer i hverdagen, og ikke blot arbejder ud fra en „one size fits all‟-tankegang.
Konferencen præsenterer derfor en række perspektiver på familien som institution, rammerne for det gode familieliv og de demografiske udfordringer, der præger vores samfund.
Pressemeddelse
Ritzau
21/02/2025
Link