Tænketanken Prospekt om Trivselskommissionens anbefalinger: Forældrene og familien er nøglen til et godt børne- og ungeliv

Tænketanken bifalder Trivselskommissionens anbefalinger og anerkender det betydningsfulde arbejde, der er gjort for at styrke børn og unges hverdag og velbefindende. Vi vil især fremhæve den centrale rolle, som forældre og familien har fået i kommissionens udspil, da vi ser familien som et ufravigeligt fundament for debatten om børns udvikling og livskvalitet.
„Jeg synes, det er ualmindeligt positivt, at kommissionen er så tydelig omkring forældrenes betydning for deres børns opvækst og mentale sundhed. Jeg ser det ingenlunde som en udskamning af forældrerollen, som flere forældreorganisationer allerede nu påberåber sig. Jeg mener derimod, at det er helt fundamentalt og vigtigt, at vi får sat ord på, hvilke forventninger vi har til forældrene,‟ siger Tine Obel, kommunikations- og pressechef for Prospekt.
Programleder i Prospekt, Christian Egander Skov, tilføjer, at Trivselskommissionens anbefalinger bør være startskuddet til en større familiepolitisk samtale om, hvordan vi sikrer, at familierne har de bedste betingelser. Det drejer sig ikke kun om børn og unges velvære her og nu, men også om, hvilket samfund vi ønsker at skabe for fremtiden.
Pressemeddelse
Ritzau
25/02/2025
Link