En revolutionær stemning ulmer på højrefløjen – og Christian Egander frygter konsekvensen: Jeg håber aldrig, det ender sådan
Det er ikke ofte, at vi får lov at opleve historien dreje om sine hængsler eller får lov at høre døren til fortiden smække i bag os. Men sådan er det nu, hvor det er som om, de mere end 80 års historie, der begyndte, da de allierede tropper indledte befrielsen af Europa, nu på blot en måned er bragt til afslutning.
Det er det voldsomme skifte i den amerikanske udenrigspolitik; forsøget på at presse et salg af Grønland igennem; Donald Trumps angreb på Zelenskyj som en »diktator« ; bestræbelsen på at tvinge Ukraine til at slutte krigen med et ødelæggende nederlag, det er den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth, der understreger , at Europa ikke længere kan forlade sig på amerikansk sikkerhed – og det er ikke mindst vicepræsident J.D. Vance, som brugte den sikkerhedspolitiske konference i München på at angribe USAs allierede som trusler mod demokratiet.
Det sker samtidig med, at den anerkendte demokratiforsker Larry Diamond for nylig beskrev Trumps indenrigspolitiske ageren som en alvorlig risiko mod det juridiske, konstitutionelle og normative fundament for det amerikanske demokrati.
Ja, og samtidig med, at kliken af tech-oligarker, som udgør inderkredsen i det nye regime, hylder den antidemokratiske tænker Curtis Yarvin , der advokerer for indførelsen af et enmandsstyre.
Skal vi forsvare den liberale orden trods dens fejl eller kaste os ud i revolutionens opgør? Christian Egander Skov kommer med sit bud i dette essay i Berlingske.
Artikel
Berlingske
28/02/2025
Link