Trivselskommissionens rapport burde være en gave til det borgerlige Danmark

Sidste uge landede Trivselskommissionens store rapport , der sætter fokus på børn og unges mistrivsel. Rapporten er mange ting, men i politisk henseende er den – eller burde den være – en gave til det borgerlige Danmark og det ønske om at formulere en familiepolitisk position, som længe har gjort sig gældende dér.
Beskæftigelsen med mistrivsel og optagetheden af familien er kort sagt udgangspunktet for en substantiel borgerlig politik, der interesserer sig for det gode liv.
For at forstå den mulighed, der nu ligger for fødderne af de borgerlige, skal vi tilbage til regeringsgrundlaget for SVM. Her blev børn og unges mistrivsel sat ind i den overordnede krisepolitiske ramme, som var regeringens udgangspunkt.
Dette var tilfældet, selvom regeringsgrundlagets konkrete ord om mistrivslen faktisk var ganske afdæmpede.
Kommentar
Berlingske
02/03/2025
Link