Borgerlig skribent fylder 40: Jeg har aldrig rigtig følt mig knyttet til andre generationer end den, der var født i 1890erne, men først nu føler jeg mig gammel

I dag er det mandag. Det betyder, at det med usvigelig sikkerhed er tirsdag i morgen. Hvis alting går, som det har gået de sidste mange måneder, tør jeg slet ikke gætte på, hvilke verdenshistoriske bølgeskvulp morgendagen byder på. Mindre kan også gøre det.

For uanset, hvad historien byder på, så er det jo et grundvilkår, at vi går ind i enhver historisk situation som enkeltmennesker, det vil sige som os selv. Det betyder også, at den store historie, som vi befinder os i, væver sig ind i den langt mere fundamentale historie. Den lille historie. Den historie, vi selv er, eller mere præcist: den historie, der er os.

At være menneske er blandt meget andet at være en historie, der forholder sig til historien. Det er derfor aldrig at være et neutralt punkt, hvorfra alting kan betragtes under evighedens synsvinkel. Vores filosofi må være endelighedens filosofi , som det hedder hos Odo Marquard.

Og af samme grund går det heller ikke an at stille sig uden for det hele og bilde sig selv ind, at man i virkeligheden ikke er et menneske, men en slags seismograf, der med mekanisk præcision aflæser sin tids vældige begivenheder, men i øvrigt ikke føler sig fordret til afgørelse, stillingtagen eller moralske ræsonnementer.

Berlingske
Kommentar
17/03/2025
Link