Ny analyse fra Tænketanken Prospekt: Bedsteforældre er børnefamiliernes grå guld

Analysen kortlægger bedsteforældres væsentlige bidrag til børnefamiliernes hverdag og økonomi. Den viser, at mere end halvdelen af danske bedsteforældre jævnligt hjælper med børnepasning, mens en betydelig del også yder økonomisk støtte til deres voksne børn. Selvom dette omsorgsarbejde er en central brik i både familielivet og samfundsøkonomien, bliver det ofte overset i den familiepolitiske debat. De mange bidrag, som bedsteforældre leverer, fortjener derfor større anerkendelse i samfundet, konkluderer tænketanken i sin analyse, som er baseret på et fremtidsstudie fra Ældresagen.
Bedsteforældre er en gave til familielivet. Så nemt kan det siges. I min egen familie er både mine forældre og svigerforældre helt afgørende. Ikke bare fordi min datter elsker at være hos dem, men også fordi de giver råd, perspektiv og stabilitet i en travl hverdag. De henter, passer, trøster og deler livserfaring – det er omsorgsarbejde for min datter, men også for min mand og mig. Det bør vi anerkende, siger familiepolitisk rådgiver i Tænketanken Prospekt, Isabella Arendt.
Pressemeddelse
Ritzau
21/03/2025
Link