Vi lever i en tid med færre tabuer, end da jeg selv var ung i 1960’erne og 1970’erne. Dog findes der stadig nogle. Selvom det både blandt yngre og ældre i dag er helt almindeligt at tale om sin egen eller andres sygdom, anses det sjældent for passende at tale om døden.

Der er også stadig et udbredt tabu mod at tale og skrive om sin tro. Livssyn er okay, men tro? Nej, så bliver det for personligt.

Alligevel oplever vi i disse år en større åbenhed om tro. Gud er ”kommet ind fra kulden selv i kulturen og blandt intellektuelle”, som litteraten Nils Gunder Hansen har udtrykt det. Og at han har ret, kan dokumenteres med talrige interview i Kristeligt Dagblad. Derfor er det svært for mig helt at forstå, hvorfor det i den grundtvigianske forening Grundtvigsk Forum, i hvis styrelse jeg selv har siddet, stadig anses for et udtryk for selvoptagethed at reflektere over sin tro.

Den holdning – som jeg dog opridser lidt skarpt her – har provokeret mig til at skrive den lille bog ”Du som er på jorden” som et slags modsvar på en holdning, som jeg kender nok til Grundtvig til at kalde ugrundtvigsk.

Kommentar
Kristeligt Dagblad
25/03/2025
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.

Cookie information

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.