Spørgsmål om ansvar, fællesskab og bæredygtighed er stadig mere presserende.

Diskussionen om, hvordan vi som samfund kan skabe en balance mellem individuelle interesser og fælles goder, er blevet central i flere og flere politiske og økonomiske debatter.

Tænketanken Prospekt har blandt andet i projektet ”I forvalterens perspektiv” undersøgt, hvordan forvaltning etisk set kan balancere disse interesser på en måde, der ikke kun fremmer effektivitet, men også skaber en følelse af ansvar og tilhørsforhold blandt samfundets borgere.

Dette konkrete projekt ”I forvalterens perspektiv” – og fortsættelsen i vores fokus om ”Et grønt Danmark” – dykker ned i, hvordan en etisk og demokratisk tilgang til forvaltning kan sikre både sociale og miljømæssige mål og samtidig styrke fællesskabet i samfundet.

1. Forvaltning

Forvaltning handler etisk set ikke kun om at træffe beslutninger om økonomiske ressourcer og offentlige tjenester, det handler også om at skabe rammerne for et velfungerende og bæredygtigt samfund.
Forvaltning er i almindelighed, at de beslutninger, der træffes på vegne af samfundet, afspejler de værdier og behov, der er i befolkningen. Dette betyder, at forvaltning ikke kun er teknik og økonomi, men også etik og demokrati.

Det handler altså om at forstå de menneskelige og sociale dimensioner af de beslutninger, der træffes, og hvordan disse påvirker samfundets langsigtede trivsel.

Tænketanken Prospekts projekt ”I forvalterens perspektiv” ser på, hvordan forvaltning kan forstås og udføres på en måde, der fremmer fællesskab.

Forvaltning skal således ikke forstås som en isoleret aktivitet udført af en elite, men som en proces, hvor alle samfundets medlemmer spiller en rolle. Dette perspektiv bygger på en forståelse af, at samfundets velfærd ikke kun afhænger af økonomi, men også af de sociale relationer og det ansvar, der deles af individer i fællesskabet.

2. Fællesskab og ansvar

Et centralt tema i Tænketanken Prospekts fokus og arbejde er fællesskabets betydning.

Beslutninger i samfundet skal ikke kun afspejle et økonomisk eller teknokratisk perspektiv, men også have et socialt ansvar, der involverer alle medlemmer af samfundet. I et bæredygtigt samfund er det ikke kun individerne, der har ansvar for deres egne handlinger, men også for de fælles handlinger, der påvirker samfundet som helhed.

Således er fællesskab den ramme, der giver mening til individets handlinger og skaber et ansvar, der rækker ud over det private.

Forvaltning er med andre ord med til at fremme et socialt ansvar, der sikrer, at alle medlemmer af samfundet føler sig forpligtet til at arbejde sammen om at opnå fælles mål. Det er videre gennem gensidig tillid og samarbejde, at samfundet kan løse de udfordringer, det står overfor.

3. Demokrati og beslutningstagning

En vigtig dimension er, hvordan demokratiske processer kan understøtte en bæredygtig og ansvarlig forvaltning. I denne sammenhæng tales der fra tid til anden om demokratisk bæredygtighed.

Om ikke andet skal alle i et demokratisk samfund have mulighed for at blive hørt (alle har en stemme), og beslutningstagningen skal være præget af gennemsigtighed og ansvar.

Det handler derfor ikke kun om informerede og velovervejede beslutninger, men det handler også om at tage hensyn til de sociale og kulturelle dimensioner af de problemer, samfundet står overfor.

I projektet ”I forvalterens perspektiv” diskuteres vigtigheden af at inddrage borgerne aktivt i beslutningsprocesserne. Det er nødvendigt, at forvaltning ikke kun opfattes som noget statisk, men som en dynamisk proces, hvor borgerne ikke kun er modtagere af beslutninger, men også deltagere i udformningen af disse.

Demokrati betyder som bekendt, at alle har en stemme, og at alle er med til at forme de beslutninger, der vedrører deres liv og fremtid. Dette skaber en større følelse af ejerskab og ansvar overfor de beslutninger, der tages.
¨

En vigtig pointe i Tænketankens projekt er, at beslutningstagning skal være en fælles proces, hvor både lokale, regionale og nationale (samt globale) perspektiver tages i betragtning. Dette er især relevant i forhold til bæredygtighed, hvor beslutninger på lokalt såvel som på nationalt plan kan have vidtrækkende konsekvenser på globalt plan.

Det må til stadighed være et mål at skabe et system, hvor beslutningstagning er præget af både effektivitet og ansvarlighed.

Det kræver blot, at samfundet er åbent for samtale og refleksion, så de valg, der træffes, er de bedst mulige for både nuværende og kommende generationer.

4. Kulturel og social bæredygtighed

Et af de mest væsentlige aspekter af bæredygtighed, der fremhæves i Tænketanken Prospekts projekt ”I forvalterens perspektiv”, er betydningen af kulturel og social bæredygtighed.

Kulturel bæredygtighed handler om at bevare og udvikle de kulturelle værdier og normer, der binder samfundet sammen.

Forvaltning er at sikre, at de beslutninger, der træffes, ikke kun handler om økonomiske faktorer, men også om at fremme den kulturelle mangfoldighed og sikre, at samfundets værdier bliver respekteret.

Social bæredygtighed handler om at sikre, at samfundet forbliver inkluderende og retfærdigt.

Forvaltning er ikke kun fokus på de økonomiske aspekter af bæredygtighed, men også fokus på at fremme at alle borgere har lige muligheder for at trives og udvikle sig, og at ingen bliver efterladt.

Kulturel og social bæredygtighed er derfor tæt forbundet med det ansvar, der er nødvendigt for at opretholde et velfungerende fællesskab.

I et bæredygtigt samfund er det nødvendigt, at alle borgere føler en tilknytning til hinanden og til samfundet som helhed. Dette kræver, at vi – i forvalterens perspektiv – arbejder for at fremme et samfund, hvor både den individuelle frihed og det fælles ansvar går hånd i hånd.

5. Miljømæssig bæredygtighed

Et andet centralt tema i Tænketanken Prospekts projekt ”I forvalterens perspektiv” er miljømæssig bæredygtighed.

Det handler om ansvaret for at sikre, at samfundets ressourcer forvaltes på en måde, der beskytter naturen og sikrer et sundt miljø for fremtidige generationer.

Dette indebærer både at ændre vaner, at reducere forbrug og affald og at fremme bæredygtige løsninger på alle niveauer i samfundet.

En vigtig pointe er, at det ikke kun handler om at regulere og kontrollere. Det handler også om at fremme en kultur af bæredygtighed, hvor vi som medborgere bliver engageret i at finde løsninger på de miljømæssige udfordringer, vi står overfor.

Dette kræver en inddragelse, så vi føler et personligt ansvar for de miljømæssige valg, der træffes. Forvaltning er at skabe et system, hvor alle medlemmer af samfundet er involveret i at skabe en mere bæredygtig fremtid, hvor både naturen og samfundet kan trives.

6. Sammendrag

I Tænketanken Prospekts projekt ”I forvalterens perspektiv” fremgår det, hvordan forvaltningens rolle i samfundet skal forstås som en proces, der ikke kun handler om teknisk effektivitet, men også om at fremme sociale bånd, kulturelle værdier og miljømæssig ansvarlighed.

Forvaltning er at skabe et samfund, hvor alle medlemmer er engagerede i at finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor, og hvor beslutningstagning er præget af demokrati, ansvar og bæredygtighed.

I et sådant samfund er det fællesskabets styrke og det fælles ansvar, der skaber rammerne for en bæredygtig og retfærdig fremtid.