Slagtet med ét hug: Sådan mistede universiteterne en traditionsrig og urdemokratisk styreform

Fra omkring år 1500 og helt frem til 2003 blev universitetet styret af et såkaldt ”konsistorium”, som er en form for lærerforsamling, der vælger sine egne ledere. Frem til 1788 bestod konsistorium af alle universitetets lærere. Fra 1850 blev forsamlingen til et repræsentativt organ, men stadig valgt af stedets lærere. Denne helt særlige demokratiske frihedstilstand blev paradoksalt nok forstærket under monarkiets beskyttelse. Efter grundloven i 1849 mistede kongen jo magt, så hvis en institution stod under kongen, hvilket universiteterne gjorde, så blev man på en måde endnu mere magtfuld end før. Det nye oplysningsfilosofiske og humboldtske universitet kunne dermed blomstre under en svag konges opsyn. Først i 1970 kom universiteterne under demokratisk lov. Dog stadig med baggrundstraditionens idealer pumpende, så friheden forblev nogenlunde intakt, men desværre også noget politiseret. Samme år kom de studerende og universitetets øvrige ansatte med i konsistorium. Men altså stadig på universitetets egen grundlæggende præmis.
Thomas Aastrup Rømer giver sin dom over, hvad der slog fejl ved de danske universiteter.

Kommentar
Akademikerbladet
08/04/2024
Link