Dyd til hverdagsbrug

Hvis det tyvende århundredes moralfilosofi skulle koges ned til blot to strømninger, så ville et par udmærkede bud herpå være den sproglige vending og den dydsetiske genkomst.
Den sproglige vending søgte at besvare moralfilosofiske spørgsmål ved at undersøge den sproglige mening i vores moralske ord, for eksempel ved at spørge, hvad sætninger som ”du bør gøre dette” eller ”dette er godt” overhovedet betyder.
Teoretikere som Alfred Ayer, Charles Stevenson og Richard Hare arbejdede i denne strømning, der nåede en kulmination i Hares The Language of Morals, udgivet i 1952, hvori Hare overordnet konkluderede, at moralske udsagn ikke var meget andet end ”universaliserbare” holdninger og instrukser. Sådan skriver Alexander Sokol. 

Anmeldelse
Årsskriftet Critique
15/04/2024
Link