Engang fødte kvinderne børn på én måde.

I dag har børnefødsler skiftet karakter.

Vi kan i nogen grad læse korrektur på vores egne børn. Det sørger en avanceret medicinsk teknologi for. Teknologien har kort sagt sat os i stand til at røre ved livets grundbestanddele.

På baggrund af en henvendelse fra Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd har Det Etiske Råd således valgt at tage fosterundersøgelser op til diskussion ved en udtalelse herom.

Fosterundersøgelser er som ordet siger undersøgelse af fostre.

Og fosterundersøgelser er tæt knyttet til abort, som netop nu er genstand for politiske forhandlinger i Folketinget. Altså endnu et aspekt til de allerede igangværende brede sundhedsetiske debatter.

Fosterundersøgelser kan overordnet set undersøge dels om der overhovedet er et foster. Det er fx det graviditetstests gør. Og dels undersøge hvordan fosteret er – altså hvilke egenskaber, det har.

Det er den sidste form for fosterundersøgelser, som Det Etiske Råd har fokuseret på. Og disse undersøgelser kan videre deles op i screeningsundersøgelser og i diagnostiske undersøgelser.

Forskellen mellem disse undersøgelser går på, hvor sikkert undersøgelserne kan udtale sig om, hvorvidt fosteret lider af bestemte sygdomme og funktionsnedsættelser.

Dermed står vi umiddelbart over for et spørgsmål om hvor grænsen går mellem etisk acceptable og etisk uacceptable sygdomme og/eller funktionsnedsættelser.

Bekymring er hovedmotivet for at foretage fosterundersøgelser. Bekymring for fosterets udvikling. Og det skal fosterundersøgelserne hjælpe med at svare på. Bekræftende eller benægtende.

Svarene fra undersøgelserne kan give anledning til visse etiske dilemmaer.

Derfor er der alt andet lige behov for diskussionen om hvor langt vi som samfund bør gå med fosterdiagnostiske muligheder og undersøgelser. Det er den helt afgørende problemstilling.

Dermed er det også sagt, at etiske dilemmaer ikke bør ignoreres i denne sammenhæng.

Ganske vist har tre lægefaglige selskaber: Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Føtalmedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Medicinsk Genetik taget til genmæle over for Det Etiske Råd, rådets formand og sidst men ikke mindst rådets udtalelse om fosterundersøgelser.

Og det er selvfølgelig helt legitimt og vigtigt at lægefagligheden er en del af denne diskussion. Det skal den være.

Også i forhold til at svare på det overordnede spørgsmål om hvor meget den gravide kvinde og hendes mand bør kunne få at vide på forhånd om det foster, der vokser i kvindens livmoder.

Det gode svar er nok hverken alt eller intet.

Derfor kommer vi ikke uden om en diskussion af fosterundersøgelser.