Ud over den fortjente sejr til Spaniens landshold vil jeg huske europamesterskabet i fodbold 2024 for, at små piger og drenge iklædt Lidl-farver fulgte turneringens spillere ind på banen. Og for den arabiske pige med slør, der fløjtede hver kamp i gang i den indledende videosekvens. Lidl er som bekendt en stor tysk dagligvarekæde, som har butikker over det meste af Europa. Den vil naturligvis gerne have flere kunder, og som en del af sponsorkontrakten har Lidl fået lov til at bestemme farverne på børnenes tøj. Det er mig bekendt aldrig sket før. Visit Qatar er en statslig turistorganisation, som ikke kun vil have europæere til at besøge den frygteligt uinteressante by Doha – jeg har været der et døgn under en mellemlanding – men først og fremmest have dem til at benytte Qatar Airways. Qatar Airways var da også EM’s officielle flyselskab. Men bag den kommercielle strategi var der også en politisk, nemlig at fremme Qatars position i international politik gennem sport. Vi husker naturligvis oliestatens værtskab for VM i fodbold for to år siden, og man kender dem som værter for mange andre store idrætsbegivenheder, der holdes årligt, for eksempel i golf og tennis.

Michael Böss opsummerer på den mellemøstlige indflydelse i fodbold som symptom på Vesten.

Kommentar
Kristeligt Dagblad
16/07/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.