Christian Egander Skov bryder sig ikke om folk, der ikke bryder sig om at synge: »Jeg opfatter det som en brist«

Det er så godt at synge. I hvert fald, hvis man synger sammen. Det er noget, vi igen er blevet enige om herhjemme, hvor fællessangen oplever en sand genkomst. Folk tager på højskolekurser, på aftenskole, til sangarrangementer, stundom i kirke og endda til sangmaraton, hvor der bliver sunget i ét væk fra Højskolesangbogen. Og denne lille sag selv er gået fra at være højskolernes sangbog til at være hele Danmarks sangbog. Et symbol på alt det, der binder os sammen. Jeg tror ikke, at nogen endnu har gjort op, hvor mange gange politikere har henvist til Højskolesangbogen, når de i offentligt øjemed skal understrege, hvor dybt deres rødder borer sig ned i den danske muld, men jeg er sikker på, at tallet er højt. Nogle gange er det endda elegant. Bertel Haarder har skrevet en sang , og Jakob Ellemann citerede smukt »Den danske sang er en ung blond pige« , da han lod stafetten gå videre til næste sonoffer i Venstre-vikingernes saga.

Christian Egander Skov om betydningen af fællessang i Berlingske.

Kommentar
Berlingske
05/08/2024
Link