Notat: Dannelse er vendt tilbage, men hvad betyder det?
Dannelsen står ved en skæbnesvanger skillevej.
Uddannelsesreformernes higen efter højere effektivitet er sket på bekostning af dannelse. Det betyder ganske enkelt, at det, der en gang var helt centralt for vores uddannelsessystem nu er en mangelvare. I sit nyeste notat fra Tænketanken Prospekt peger seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer derfor på nødvendigheden af at genopdage de helt grundlæggende elementer: dyden, friheden og kritikken.
I en tid præget af hastige forandringer og stigende pres på uddannelsessystemet, er det vigtigere end nogensinde at genopdage og værdsætte dannelsens grundlæggende elementer: dyden, friheden og kritikken. Disse elementer er blevet gemt af vejen til fordel for mål, tests og krav til både elever i folkeskolen og studerende på højere uddannelser. Uddannelsesreformerne har siden år 2000 kun haft fokus på, at de studerende hurtigt og effektivt skal blive klar til arbejdsmarkedet, ikke på at de tilegner sig den dybe viden og dannelse, samfundet har brug for
“Det er en afgrundsdyb fejl, at dannelsen er blevet erstattet af teknokratiske mål,” forklarer Thomas Aastrup Rømer, der er seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt. I notatet påpeger han behovet for at revitalisere dannelsens traditioner og sørge for, at uddannelsesinstitutioner igen bliver stedet, der giver rum for dyb refleksion og menneskelig udvikling.
Den traditionelle dannelsesforståelse må genfindes og prioriteres for at sikre et åbent og demokratisk samfund. Dannelse er vendt tilbage som begreb i samfunds- og uddannelsesdebatten.
Hurtigt resumé:
- Dannelse er vendt tilbage som begreb i samfunds- og
uddannelsesdebatten. - Dannelse skal forstås som en fri og frugtbar vekselvirkning med verden, hvor nye kundskaber og personlig udvikling er frugten.
- Uddannelsespolitikken har siden år 2000 været præget af et opgør med dannelsen, dvs. med verden, frihed og menneskelig udvikling.
- Der er behov for yderligere undersøgelser af dannelsesbegrebet forfald i pædagogiske og uddannelsesmæssige institutioner.
