Christian Egander Skov, du skriver i Berlingske, at det er letkøbt og fejlplaceret at kritisere 1990’ernes og 2000’ernes aktivistiske udenrigspolitik. Hvorfor det?

For det første er det letkøbt i DR”s dokumentar at koble en politisk analyse af den udenrigspolitiske aktivismes berettigelse sammen med et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte soldat kunne finde mening i at være ved frontlinjen. Hensigten er at give den her vanskelige debat et menneskeligt ansigt, men man forplumrer debatten.

Dernæst er præmissen for den kritik, der bliver rettet mod den såkaldte aktivisme eller liberale internationalisme i 1990″erne og 2000″erne, at vores problemer i dag blev skabt som følge af den interventionisme, man havde dengang.

Det er en fejlagtig præmis. Måden, hvorpå krigene i Irak og Afghanistan endte, svarer jo ikke på spørgsmålet om, hvorvidt det var nødvendigt eller ønskeligt, at Vesten er til stede i verden som en politisk spiller, der også er villig til og i stand til at projicere militær magt, når det er nødvendigt.

Christian Egander Skovs interview om Vestens rolle i det internationale samfund.

Interview
Berlingske
12/10/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.