Derfor stopper den familiepolitiske samtale, før den går i gang

Det er svært at tale om familier. I hvert fald er det svært, så snart det handler om andet end alt det gode, nemme og herlige. Den slags, som gør sig godt på Instagram. Heldigvis findes både det gode, nemme og herlige i rigt mål i familien.

Det er ofte, om ikke en dans på roser, så dog en dans på LEGO-klodser og andre skarpe genstande, som husstandens mindste med lige dele taktisk snilde og olympisk ligegyldighed har strøget rundt på tæpperne.

Og så snart man husker, at den gennemtrængende smerte af plastiklods mod bar fod en søndag formiddag er en uhyre meningsfuld smerte af den slags, man vil sukke efter, når der ikke længere er nogen til at lægge fælder for ens morgenrutiner, så forstår man, at det netop er en dans. Og derfor skøn og værdifuld som kun ting, der ikke kan prissættes, er værdifulde.

Når familielivet på den anden side er vanskeligt, er det straks vanskeligere. Det er vanskeligt, når det drejer sig om ens egen familie, men det er endnu vanskeligere – tror jeg – når det drejer sig om andres.

Christian Egander Skov kommenterer på behovet for at tage samtalen om familien.

Kommentar
Berlingske
14/10/2024
Link