Europa står over for store udfordringer. Der har været valg til Europa-Parlamentet. Der er kommet en ny kommission, og politiske forskydninger i medlemslandene er måske ved at forandre betingelserne for europæisk politik. Oven i dette tyder alt på, at Europa og de europæiske økonomier er ved at blive klemt i den internationale konkurrence, hvor mange nu frygter, at Europa er ved at blive et frilandsmuseum. Er EU og dets institutioner klar til at tage udfordringen op? Eller er de måske en del af problemet?

Vi indbyder til debat med to af landets skarpeste europapolitiske stemmer. Morten Jarlbæk Pedersen, ph.d., adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt og forfatter til bogen Vejen til et borgerligt Europa og Ditte Maria Brasso Sørensen, ph.d., senioranalytiker samt analyse- og programchef i Tænketanken Europa.

Efter samtale og spørgsmål fra salen byder vi på et glas vin og mulighed for at tale videre med Morten Jarlbæk og Ditte Maria Brasso Sørensen.

Tid: 13/11 kl. 19-20.
Sted: Islands Brygge 26, 6. 2300 København S
Pris: Gratis.
Tilmelding via Billetto: LINK

Finaniseret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.