Notat: Når klimaets sprog lammer
Gennem de seneste år har dommedagsretorik præget kommunikationen om klimaet, hvilket det konservative klimasikringsudspil tydeligt stadfæstede. Her var der ingenlunde sparet på skræmmebillederne, og selv på banneret bag partiformanden var ordet katastrofe skrevet med store, fede bogstaver. Men gør det noget godt? Virker de dramatiske vendinger og ord skrevet med versaler efter intentionen?
Tinna Stengaard belyser i notatet, hvordan netop denne skrækindjagende retorik i det kollektive mindset mere skaber frygt, som lammer, i stedet for at fremme lysten til handling.
”Vi må derfor huske på og forstå, at vores, politikernes og meningsdanneres ord har stor magt. Når vi fylder samtalen med dommedagsretorik, kvæler vi håbet. Håbet er ikke en passiv forventning; det er det brændstof, der driver os til at tage handling,” forklarer Tinna Stengaard.
Notatet fremhæver, at sproget skal anerkendes som en aktiv drivkraft, der kan skabe håb; det er vejen til at finde meningsfulde mål og handlemuligheder, selv når udfordringerne virker uoverskuelige. Tænkningen, der præsenteres i notatet, stiller skarpt på, hvordan tilgangen til retorik bør ændres i klimapolitikken: Målet bør være en retorik, der motiverer til handling, snarere end at fremkalde handlingslammelse.
Hurtigt resumé:
- Dommedagsretorikkens dobbeltvirkning: Den hårde klimaretorik understreger alvoren af klimakrisen, men kan også føre til handlingslammelse og frygt i befolkningen.
- Politisk splittelse og udskamning: Klimadebatten har skabt skarpe fronter og udskamning, som kan sammenlignes med tidligere debatter, f.eks. flygtninge- og coronakrisen.
- Psykologiske forsvarsmekanismer: Klimaretorikken aktiverer psykologiske forsvarsmekanismer som handlingslammelse, hvor folk føler sig overvældede og ude af stand til at handle.
- Behov for en ny retorisk strategi: Der er behov for en balanceret retorik, der motiverer til handling uden at skabe frygt og splittelse, ved at fokusere på positive eksempler og muligheder.
