I en udvalgsrapport står det nu klart og tydeligt, at op mod en fjerdedel af landets kandidatuddannelser kan ende med at blive forkortet med regeringens kandidatreform. Det er ikke godt.

Selve intentionen i reformen er, som jeg ser den, i sit udgangspunkt heller ikke umiddelbart god.
Under alle omstændigheder må den seneste udvikling i det mindste få forligspartierne såvel som ministeren til at genoverveje selve reformen.

Nyheden om reformens forventede og drastiske udfald fremgår af udtalelser fra rektorerne fra de otte danske universiteter og Danske Studerendes Fællesråd i Kandidatudvalgets afrapportering om fremtidens kandidatlandskab.
Jf. Ny rapport om fremtidens kandidatlandskab — Uddannelses- og Forskningsministeriet

I 2023 blev regeringen enig med en række parti om en reform, der bl.a. lægger op til at forkorte 10 procent af kandidatuddannelserne fra de nuværende 2 år til 1 år og 3 måneder fra 2028.

Men i Kandidatudvalgets afsluttende rapport lyder det altså, at økonomien i kandidatreformen kan gøre det nødvendigt at forkorte langt flere kandidatuddannelser end aftalt.

Det er ikke godt. Det er kritisabelt, alene ud fra aftalen om ikke at forkorte mere end 10 procent af kandidatuddannelserne.
Det er vist ikke helt ved siden af skiven at pege på grunden til at såvel Det konservative Folkeparti som Socialistisk Folkeparti er med i denne aftale som forligspartier udelukkende handler om at begrænse skaden.

Derfor må om ikke andet disse to partier være noget bekymrede, når Kandidatudvalgets afsluttende rapport viser, at det bliver særdeles vanskeligt at opnå den ønskede økonomiske gevinst ved blot at skære i 10 procent af kandidatuddannelserne. Der skal mere til. Der skal skæres i flere kandidatuddannelser.

Tidligere i forhandlingsforløbet er der blevet talt om kvalitet i uddannelserne. Et forsigtigt gæt er at markante nedskæringer, som reformen kan resultere i, har betydning for kvaliteten.

Nu afventer alle vel sagtens at ministeren kommer med et bud på, hvordan hun vil sikre, at den politiske aftale om de oprindelige 10 procent forkortede kandidatuddannelser bliver overholdt. Særligt når både studenterrepræsentanter og rektorerne siger, at det overhovedet ikke kommer til at kunne lade sig gøre.

For forligspartierne kan det måske blive aktuelt at komme med et forslag om at løfte økonomien i reformen for at overholde aftalen. Selv om det er lidt tragikomisk når øvelsen netop går ud på at omprioritere økonomi til et andet indsatsområde.

Kandidatudvalgets afsluttende rapport kommer i øvrigt i kølvandet på en delrapport (juni 2024), som også pegede på, at op mod 23 procent af kandidatuddannelser kan ende med at blive forkortet.
De to rapporter kommer oveni hvad flere har betegnet som et meget langt forhandlingsforløb. Det er der på dette område sådan set ikke noget galt i. En vis langsomhed i lovgivning kan have sine fordele, så skaden måske kan minimeres.
Samtidig kan det selvfølgelig på mange måder føles som om, at man nu er tilbage til start. Og det er måske ikke så ringe endda.

Fakta om Regeringens kandidatreform

• Om et år skal der være 2.700 færre studerende, der starter på landets universiteter som bachelorstuderende sammenlignet med i dag. Det svarer til en reduktion i optaget på otte procent.
• Hver tiende kandidatuddannelse skal være kortere fra 2028. De skal fremover vare et år og tre måneder frem for to år.
• Flere kandidatuddannelser skal oprettes som såkaldte erhvervskandidatuddannelser, hvor man både arbejder og studerer på en periode over fire år. Fra 2032 skal 20 procent af de studerende tage sådan en kandidatuddannelse.
• Der skal være flere internationale studerende, hvilket betyder, at der fra 2029 kan oprettes 2.500 pladser med engelsksprogede uddannelser årligt.
• I alt giver aftalen 4.600 personer mere til arbejdsudbuddet i 2030.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet

Dato: 22/11/2024