Når du som vælger skal tage dig tid til at tænke over dit kryds, så overvej: Hvem vil egentlig din familie? Dine børns trivsel handler ikke kun om, at der bevilges penge til skolemad og allergivenlige institutioner, men også om langsigtede familiepolitiske visioner, der skaber et trygt og meningsfuldt familieliv for dig, dine unger, din partner og ja, også dine forældre. Familien er mere end den lille flok tæt på. Det er også den store sværm af mennesker rundt om.

Når Henrik Hjortshøj i sit debatindlæg opfordrer forældre i Aarhus til at tænke over, hvor de vil sætte deres kryds, tegner han et ganske genkendeligt billede af hverdagens hamsterhjul. Hans fokus er primært rettet mod de ydre rammer, skolen og institutionerne, mens det, der virkelig gør en forskel, bliver en smule sekundært – nemlig familiens trivsel.

Min pointe er, at den, du sætter dit kryds ved, skal ville mere end det. Familiepolitik handler om at turde tage samtalen om, hvad et godt almindeligt familieliv er. Og det er en samtale, der kræver mod, fordi man træder ind i folks hjem med træskostøvler på.

Tine Obel samler op på Prospekts familiepolitiske arbejde i 2024 i denne kommentar.

Kommentar
Århus Stifttidende
09/12/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.