I et af flere interview udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) sig op til weekenden om fremtidsudsigterne for Europa i tilfælde af, at Putin ender med at få tilkæmpet sig sin vilje over for Ukraine. Hun argumenterede for et behov for, at den danske befolkning udskifter en “fredsmentalitet” med en “beredskabsmentalitet”.

Kort efter begyndte flere politiske kommentatorer at udlægge hendes udtalelser som udtryk for politisk strategi. Også Kristeligt Dagblads lederartikel omtalte mandag Frederiksens ”krisefortælling” som ”præget af et element af vælgeroptimering” og så derved bort fra den kendsgerning, at statsministerens dystre syn på den geopolitiske situation lige nu ikke adskiller sig fra mange andre europæiske lederes vurdering.

Det er dybt betænkeligt at reducere Frederiksens udenrigs- og sikkerhedspolitiske budskab til udelukkende at være motiveret af en snæver valgstrategi. Men desværre har der gennem de seneste par årtier været en tendens til at se bort fra indholdet af, hvad politikere siger, og i stedet analysere deres udtalelser ud fra en strategisk vinkel. Det var skuffende at se Kristeligt Dagblads leder følge den samme tendens.

Kommentar
Kristeligt Dagblad
16/12/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.