Hvidbog med projektbeskrivelse af I forvalterens perspektiv
I forvalterens perspektiv
Hvidbog med projektbeskrivelse
1.1. Tænketanken Prospekt er en værdipolitisk organisation, der arbejder for at styrke bevidstheden om et bæredygtigt samfund baseret på kristne og humanistiske værdier, ansvarlige individer og konkrete fællesskaber. Arbejdet foregår gennem sekretariatet, programmer, projekter og partnerskaber.
1.2. I Programmet for etik og værdibaseret udvikling fokuseres der på at fastholde etisk refleksion som grundlag for samfundsudvikling, med særligt fokus på bæredygtighed, den grønne dagsorden og omstilling, set fra et forvalterperspektiv.
1.3. Projektleder Søren Peter Hansen er en erfaren teolog og etiker med 30 års erfaring indenfor etik og bæredygtighed. Han har været aktiv i Det Etiske Råd, Grøn Kirke-initiativet og arbejder i øjeblikket med bæredygtighedsprojekter, herunder som medlem af Klima- og bæredygtighedsudvalget i Aarhus Kommune.
—
Tænketanken Prospekt er en værdipolitisk tænketank, som med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder for at styrke bevidstheden om forudsætninger for det kulturelt og institutionelt bæredygtige samfund forankret i konkrete fællesskaber og værdier, der udspringer af ansvarlige individer.
Det daglige arbejde foregår i tænketankens sekretariat, i vores programmer samt i enkeltstående projekter og i kraft af vores partnerskaber.
I Programmet for etik og værdibaseret udvikling arbejder vi for at fastholde en etisk refleksion som udgangspunktet for en værdibaseret samfundsudvikling (dvs. visionen om det gode samfund samt det gode fællesskab). I dette program arbejder vi også bredt med bæredygtighed, den grønne dagsorden, den grønne omstilling, blandt andet ud fra et forvalter-/forvalterskabs-perspektiv.
Kompetencer i forhold til projektets aktiviteter kommer dels fra Tænketanken Prospekts akademiske medarbejdere, dels fra projektansatte akademiske medarbejdere og studentermedarbejdere og dels fra konsulenter/stabsmedarbejdere i FOF samt dels fra Forlaget Munch & Lorenzen med hensyn til tilrettelæggelse og udgivelse af publikationer.
Tænketanken Prospekt er relativ ny, men har allerede opnået mere i medierne end forventet. Foreløbigt med kommentarer, klummer og mindre artikler. www.taenketankenprospekt.dk/kontakt/for-pressen/
Projektleder er direktør for Tænketanken Prospekt, Søren Peter Hansen (cand.theol., MPA, HA), der i forhold til denne sammenhæng de seneste 30 år har beskæftiget sig med etik dels som underviser og teolog, dels som medlem af Det etiske Råd og dels som initiativtager til facilitering af Grøn Kirke ved at inspirere og motivere til at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer vi står overfor samt dels senest ved efteruddannelse (2021-2022) i bæredygtighed, Sustainability Management, og siden 2022 som eksternt medlem af Klima- og bæredygtighedsudvalget i Aarhus Kommune.
www.linkedin.com/in/sørenpeterhansen/
—
2.1. Projektets formål er at folkeoplyse og skabe en folkelig samtale om den grønne dagsorden og den grønne omstilling, med fokus på at formidle perspektiver og handlinger for at sikre en bæredygtig udvikling baseret på fælles drømme og handlinger.
2.2. Målet er at kommunikere en værdibaseret og borgerlig skitse for transformationen til et bæredygtigt samfund, som skaber sammenhængskraft og identitet for pressen, politikere og offentligheden.
2.3. Projektet har et etisk forvalterperspektiv, hvor mennesket ses som forvalter af både sit eget liv og den skabte verden, hvilket indebærer ansvar for at beskytte og sikre bæredygtighed uden at udtømme jordens ressourcer.
2.4. Forvalteropgaven indebærer at beskytte og få livsverdenen til at blomstre, hvilket knytter sig til arbejdet med bæredygtig udvikling og ansvarlig brug af ressourcer. Det handler om at sikre, at vi ikke svigter vores opgave som forvaltere af den jord, vi er betroet.
2.5. Målgruppen for projektet inkluderer inviterede deltagere i ideudvikling, netværk og åbne arrangementer, samt modtagere af Prospekts publikationer, med fokus på at nå ud til bred offentlighed og kvalificere samfundsdebatten om bæredygtighed.
—
Formålet med dette projekt og dermed for denne kommunikationsindsats er at folkeoplyse, at formidle og at kommunikere perspektiver på og indsatser inden for den grønne dagsorden/den grønne omstilling for derved at nå til en egentlig folkelig samtale (med projektets hovedmålgrupper) og en forankring ud fra hvad vi har til fælles, hvordan vi handler sammen på vores fælles drømme. Kort sagt en folkelig samtale om hvad vi skal gøre for (at sikre) en bæredygtig udvikling.
Projektets formål er tillige at de samlede aktiviteter medfører at presse, politikere og den brede offentlighed kan se en værdibaseret og borgerlig skitse (en kernefortælling) ved transformationen til et bæredygtigt samfund med værdier, som kan give sammenhængskraft og identitet.
Projektet har et værdibaseret og etisk forvalter-/forvalterskabs-perspektiv. At kommunikere dette perspektiv i skrift og tale samt ikke mindst i samtale rummer en kernefortælling om at vi som medmennesker (og som medborgere) er en del af en større historisk og social sammenhæng tillige med hvad vi kan kalde en generationskontrakt, der fx med K. Richardsons ord handler om at vi ’ikke må belaste jordens ressourcer i en grad, der gør, at fremtidige generationers muligheder for udvikling bliver kompromitteret’.
Projektets formål og dermed baggrunden for kommunikationsindsatsen skal ”ses” i forvalterens perspektiv: Mennesket er forvalter, ikke bare af sit eget liv, men af den skabte verden. Den er betroet gods, og vi kan ikke flygte fra ansvaret eller fra magten. Forvaltning betyder at have ansvar for at bruge noget, som vi ikke selv ejer. Det er en sammenfatning af vores opgave i verden.
Indholdet af forvalteropgaven er dybest set at mennesket er betroet sin livsverden. Det er en kilde til liv og glæde og muligheder. Opgaven er at beskytte den og få den til at blomstre og lykkes. I dette perspektiv er arbejdet for en bæredygtig udvikling forankret i forvalteropgaven. Det er simpelthen en del af opgaven med at beskytte den skabte verden, at der ikke drives rovdrift på ressourcerne. Det svarer helt til, hvis fx en fondsbestyrer forvalter en formue, hvis afkast skal bruges til bestemte formål: Hvis hun bruger selve kapitalen op, har hun svigtet både forvalteropgaven og den ejer, hun fik opgaven af.
Det er en afgørende del af Tænketanken Prospekts arbejde at den viden, som vi producerer i form af kommentarer, analyser og udgivelser, kommunikeres ud til den brede offentlighed via trykte og elektroniske medier. Kort sagt ønsker vi, at Prospekts arbejde – specifikt kernefortælling for dette projekt – når ud til flest mulige og medvirker til at kvalificere en bred idé- og samfundsdebat. Fordi vores perspektiv og efterfølgende vores bidrag ud fra de aktiviteter, vi gennemfører, knytter an til netværk af relationer/fællesskaber og ansvarsforhold.
Målgruppen eller rettere målgrupperne for dette projekt er konkrete målgrupper: dels inviterede deltagere (udvalgte segmenter/hovedmålgrupper) i projektets ideudvikling og netværk og dels indbudte deltagere til åbne arrangementer samt dels modtagere af Prospekts publikationer.
—
3.1. Projektets formål er at skabe en folkelig kommunikationsindsats og samtale om initiativer og dagsordener i forbindelse med Klimahandlingsplanen 2020 og konceptet “70by30” (KR Foundation), med fokus på at finde fælles løsninger på bæredygtighedsudfordringer.
3.2. Målgrupperne for projektet inkluderer både specifikke politiske målgrupper og bredere folkelige og borgerlige målgrupper. Målet er at engagere forskellige typer af forvaltere, herunder bekymrede vogtere, tryghedssøgende traditionalister og ligefrem individualister.
3.3. Succeskriterierne for projektet er at samle deltagerne og facilitere samtaler om fælles handlinger, som understøtter den grønne transformation og bæredygtig udvikling. Dette sker gennem netværk, arrangementer og publikationer.
3.4.Projektet gennemgår fire faser, hvor aktiviteterne bygger viden og bidrager til nye projekter, som videreudvikler forståelsen og engagementet i den grønne dagsorden.
3.5. Indholdet af projektet inkluderer allerede skitserede elementer, som en grøn etik-serie, der bidrager til at opbygge en kernefortælling og et borgerligt engagement i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
—
Der er i projektet en tæt sammenhæng mellem formål, mål og aktiviteter.
Projektet har fokus på en samlet folkelig kommunikationsindsats af og helt konkret samtale om initiativer og dagsordener jf. Klimahandlingsplanen 2020 og konceptet ”70by30” (KR Foundation).
Målsætningerne fordrer samarbejde om at finde (fælles) løsninger – hvad vi skal gøre – i forhold til de transformations-udfordringer, som vi som enkeltpersoner, som civilsamfund og som erhvervsvirksomheder står overfor.
Ligeledes har projektet fokus (med hensyn til målgrupper) på at række ud til og dermed at nå såvel specifikke, politiske målgrupper som bredere, folkelige og ’borgerlige’ målgrupper. Og dette er projektets hovedanliggende og -mål – i forvalterens perspektiv – at samtale med den forvalter, der er en bekymret vogter, den forvalter der er en tryghedssøgende traditionalist og den forvalter der er en ligefrem individualist.
Succeskriterierne i projektet er altså at samles og at samtale om det fælles: hvad vi skal gøre. Jf. faserne i projektet. Og således mundtligt og skriftligt via netværk, arrangementer og publikationer at tegne en skitse (en kernefortælling) til et borgerligt engagement i den grønne transformation til et bæredygtigt samfund.
Indadtil er succeskriterierne i projektet naturligvis at gennemføre de anførte 4 fasers enkelte aktiviteter. Og dermed opbygge en samlet viden, hvorfra nye projekter kan tage deres afsæt. Enkelte elementer såsom en grøn etik-serie er allerede skitseret i dette papir.
—
4.1. Fase 1: Ideudvikling (2023-2025)
• Videns- og dataindsamling: Indsamling af relevant information og data som fundament for projektet.
• Undersøgelser og analyser: Gennemførelse af undersøgelser og analyser, der belyser bæredygtighed og den grønne omstilling.
• Forventede resultater: Forberedelse af netværksmøder, åbne debatarrangementer og udgivelse af publikationer, der kommunikerer projektets indhold.
4.2. Fase 2: Netværk (2024)
• Afholdelse af netværksmøder: Min. 6 møder med hovedmålgrupperne over geografisk spredning.
• Deltagerengagement: Deltagelse af 12 personer pr. møde for at fremme samtaler om den grønne omstilling.
• Forventede resultater: Skabe en fælles forståelse af barrierer og muligheder i forhold til den grønne omstilling, baseret på dialog.
4.3. Fase 3: Arrangementer (2024-2025)
• Debatarrangementer: Afholdelse af 4 debatarrangementer i perioden januar-juni 2024 med 50 deltagere pr. arrangement.
• Seminarer: Afholdelse af 4 seminarer i perioden oktober 2023 – maj 2024 med 25 deltagere pr. seminar.
• Konference: En større konference i København i november 2024 med min. 100 deltagere.
• Forventede resultater: Kvalificering af indsatsen og engagement i den grønne omstilling, med fokus på at undgå polarisering.
4.4. Fase 4: Publikationer (2024-2025)
• Hvidbog/rapport: Udgivelse i 2024-2025 med opsamling på projektets aktiviteter og indlæg fra forskellige faser.
• Antologi: Udgivelse i 2024-2025 med indlæg fra konferencen og andre arrangementer, der fremmer bæredygtighed som et fælles og personligt ansvar.
• Grøn etik og folkeoplysning: Udgivelse af “Grøn etik” i 2025 og “Grøn folkeoplysning” i 2025, som fokuserer på etisk bæredygtighed og dannelse i folkeoplysning.
• Forventede resultater: En værdibaseret kernefortælling om den grønne transformation, der kan give sammenhængskraft og identitet i samfundet.
—
Fase 1. Ideudvikling (videns-og dataindsamling, undersøgelser, analyser) (2023-2024(2025))
Fase 1 strækker sig (jf. vedhæftet budget) fra september 2023 til december 2025.
Forventede resultater: Denne fases forskellige elementer er indholdsmæssig forudsætning for afholdelse af netværksmøder med målgrupperne, for afholdelse af åbne debatarrangementer, afholdelse af seminarer med udvalgte deltagere fra målgrupperne og en åben konference samt for udgivelse af publikationerne i det samlede projekts kommunikationsindsats.
Fase 2. Netværk: afholdelse af min. 6 netværksmøder for hovedmålgrupperne (2023-2024)
Fase 2 strækker sig fra september 2023 til juni 2024. I den periode er det hensigten at afholde min. 6 møder med geografisk spredning i landet. Forventet deltagelse af 12 mennesker pr. møde.
Forventede resultater ved at samle og at samtale i hovedmålgrupperne er at nå frem til en fælles forståelse af hvordan vi tænker, føler og handler i forhold til den grønne omstilling, med fokus på barrierer og muligheder for engagement i handlinger.
Fase 3. Arrangementer: i) afholdelse af 4 debatarrangementer (2024) og ii) 4 seminarer (2023-2024) samt iii) en konference (2024). Afholdelse af disse aktiviteter vil ske i samarbejde med FOF.
Fase 3 er projektets offentlige arrangementer. Samtidig med at der er inviteret deltagere til arrangementer fra de forskellige målgrupper
Debatarrangementer afholdes med geografisk spredning i perioden januar – juni 2024. Forventet deltagerantal pr. debat: 50 deltagere.
Seminarer afholdes med geografisk spredning i perioden oktober 2023 – maj 2024. Forventet deltagerantal pr. seminar: 25 deltagere
Konference i København med indlæg og drøftelse afholdes i september 2024. Forventet deltagerantal: min. 100 deltagere
Forventede resultater er en folkelig samtale via debatter, seminarer og en konference, der kvalificerer indsatser og virkemidler så vi undgår eller i hvert fald minimere polarisering og understøtter mulighederne for engagement og handling: hvad vi skal gøre.
Fase 4. Publikationer: i) Hvidbog/rapport (2024), ii) Antologi (bl.a. med indlæg fra konference, 2024), iii) Grøn etik (2025) og iv) Grøn folkeoplysning (2025). Derudover debatindlæg, kommentarer og kronikker samt artikler.
Udgivelse af publikationer vil ske i samarbejde med Forlaget Munch & Lorenzen.
Det er en ambition med udgivelserne og deres perspektiver at vi viser hvordan vi i Prospekt har iværksat og videre gerne vil berede rum for samtale, debat og refleksion – herunder perspektiver til inspiration. Vi bidrager nødvendigvis ikke med noget ”nyt og anderledes”. Hverken et forvalter-perspektiv eller et generationskontrakt-perspektiv er nyt eller anderledes. Men det er måske nyt og anderledes at skærpe fokus, at gøre et perspektiv tydeligere, ved at trække på elementer fra den kristne-humanistiske kulturtradition og -grundfortælling samt -sammenhæng(skraft).
Udgivelse (digitalt) af Hvidbog/rapport i december 2024. En udgivelse med beskrivelser, referater og opsamlinger af projektets faser/aktiviteter samt indlæg, kommentarer og artikler, der ikke finder vej til andre af Prospekts udgivelser.
Udgivelse af Antologi, med indlæg fra konference samt relevante indlæg fra øvrige afholdte arrangementer, i december 2024: At fremme bæredygtighed fordrer i dette projekts perspektiv både at se ansvaret som noget fælles og at se ansvaret som noget personligt/individuelt; kort sagt indlæg/bidrag til en kernefortælling om ansvar ift bæredygtighed klima, miljø, natur, samfund, landskaber og steder.
Udgivelse af ’Grøn etik’ (1) i april 2025: Etisk fokus på ”ESG” med cases fra forskellige virksomheder, der betræder vejen mod bæredygtighed. (Inspiration fra Steen Hildebrandts ”Danmark og verdensmålene”).
Udgivelse af ’Grøn folkeoplysning’ i oktober 2025: ”Skitse” til bæredygtigheds-dannelse i ikke-formelle rammer som folkeoplysningen. (Forarbejde med kandidatstuderende med afsæt i verdensmål #4). ’Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?’ (K. Richardson) -> inspiration til grøn etik og folkeoplysning.
Debatindlæg, kommentarer og kronikker samt artikler publiceres successivt i hele projektperioden fra september 2023 til december 2025: opsamling digitalt i et appendiks til hvidbogen.
Forventede resultater ved udgivelse af ovenstående publikationer er at presse, politikere og den brede offentlighed kan se en værdibaseret og borgerlig skitse (en kernefortælling) ved transformationen til et bæredygtigt samfund med værdier, som kan give sammenhængskraft og identitet.